Præsentation af leksikonet
Dette leksikon er en digitaliseret udgave af Jørgen Lorenzens danskfaglige leksikon med titlen Litteratur, Gads Forlag 1976.
Leksikonets centrale stofområder er generelle litteraturvidenskabelige begreber og problemer, genrer, stil, metrik, litterære perioder og litterære metoder.
Hvert opslag indledes med Lorenzens egen forklaring af et danskfagligt begreb. I forklaringerne indgår derudover ofte citater. Citaterne kan være litterære eksempler og/eller udtalelser af forskere og kritikere, som har formuleret sig om det begreb, som den pågældende artikel behandler.
Nogle af citaterne fra forskere og litteraturkritikere kan måske forekomme ret komplicerede og svære at forstå, men Jørgen Lorenzens egne definitioner og forklaringer er i de fleste tilfælde nemmere at gå til.
PS: Visse opslag i leksikonet er let redigeret af metodebogen.dks redaktør.
Oversigt over definerede begreber
I: Generelle litteraturvidenskabelige begreber og problemer
Analyse/Fortolkning, Diakron, Digter, Fiktion, Forfatter, Form/Indhold, Fortolkning, Genre, Holdning, Illusion, Indhold, Katharsis, Komik, Komposition, Kontekst, Litteratur, Motiv, Originalitet, Periode, Plagiat, Poesi, Sagprosa, Skønlitteratur, Stil, Stof, Struktur, Synkron, Tema, Tendens, Tragedie, Utopi, Vurdering, Æstetik
II: De enkelte genrer
Lyrik: Digt, Elegi, Epigram, Figurdigt, Hymne, Lyrik, Ode, Prosadigt, Rolledigt, Salme, Satire, Skillingsvise, Sonet.
Epik: Alvidende fortæller, Anekdote, Auktoral fortæller, Ballade, Beretning, Beskrivelse, Bruttotid, Dannelsesroman, Detektivroman, Direkte tale, Dækning, Epik, Episke love, Epos, Eventyr, Fabel, Fabliau, Flashback, Folkeeventyr, Folkesagn, Folkevise, Fortæller, Historisk roman, Indre monolog, In medias res, Inquit, Jeg-fortælling, Kapitel, Kollektivroman, Kriminalroman, Ledemotiv, Legende, Myte, Nettotid, Novelle, Panorama/Scene, Parabel, Personal fortæller, Refleksion, Roman, Saga, Sagn, Science-fiction, Short story, Stream of consciousness, Synsvinkel, Udviklingsroman, Utopi.
Drama: Akt, Commedia dell’arte, Deus ex machina, Drama, Dramaturgi, Eksposition, Enheder, Episk teater, Farce, Hørespil, Intrige, Katastrofe, Komedie, Lazzi, Lystspil, Peripeti, Scene, Tragedie, TV-teater, Vaudeville, Verfremdung.
Epik-drama: Bruttotid, Dialog, Fabel, Handling, Helt, Karakter, Konflikt, Kronologi, Monolog, Morale, Narratologi, Nettotid, Simultan, Spænding.
Anden klassifikation: Arbejderlitteratur, Børnebog, Folkedigtning, Klassisk, Kvantitetslitteratur, Læredigtning, Triviallitteratur
På grænsen mellem fiktion og sagprosa: Aforisme, Dokumentarisme, Epistel, Essay, Ordsprog, Retorik
III: Stil
Abstrakt, Allegori, Allitteration, Allusion, Anafor, Anakronisme, Antitese, Apostrofe, Arkaisme, Association, Asyndese, Bagvægt, Besjæling, Billedsprog, Bogstavrim, Denotation, Eksplicit, Ellipse, Emfase, Enderim, Epanastrofe, Epifor, Epizeuxis, Eufemisme, Epitet, Forfatterstil, Forvægt, Genrestil, Genstandshelhed, Gentagelse, Homonym, Hyperbel, Hypotakse, Implicit, Interjektion, Inversion, Ironi, Kancellistil, Klimaks, Konkret, Konnotation, Litot, Lix, Metafor, Metonymi, Nominalstil, Normalsprog, Omkvæd, Paradoks, Parallellisme, Paratakse, Parodi/Travesti, Pars pro toto, Pastiche, Perifrase, Periodestil, Personifikation, Pointe, Polyptoton, Polysyndese, Prosa, Refræn, Retorik, Retorisk spørgsmål, Rim, Sammenligning, Satire, Stil, Stilanalyse, Stilfigur, Stilistik, Suggestiv, Symbol, Synekdoke, Syntaks, Synæstesi, Tautologi, Værkstil, Zeugma.
IV: Metrik
Alexandriner, Alternation, Anapæst, Arie, Blank verse, Cæsur, Daktyl, Enjambement, Frie vers, Gangart, Hexameter, Jambe, Metrik, Metrum, Ottave, Rytme, Skandere, Sonet, Spondæ, Strofe, Trokæ, Vers, Versfod.
V: Litteraturhistorie / idéhistorie
Absurd, Antikken, Ateisme, Barok, Biedermeier, Deisme, Dehumanisering, Determinisme/Indeterminisme, Dokumentarisme, Dualisme/Monisme, Ekspressionisme, Engagement, Freud, Førromantik, Genrebillede, Humanisme, Idealisme, Imagisme, Impressionisme, Klassicisme, Klassisk, Kritisk realisme, Litteraturhistorie, Manifest, Modernisme, Monisme, Naturalisme, Nihilisme, Oplysningstiden, Panteisme, Periode, Poetik, Poetisk realisme, Positivisme, Rationalisme, Realisme, Romantik, Romantisme, Social realisme, Socialistisk realisme, Surrealisme, Symbolisme, Systemdigtning
VI: Litteraturkritiske metoder
Generelt: Anmeldelse, Kommunikation, Kritik, Litteraturhistorie, Positivisme.
Biografisme: Biografisme, Dybdepsykologisk fortolkning.
Komparativ litteraturforskning: Komparativ litteraturforskning.
Nykritik: Autonomi, Nykritik, Nærlæsning, Parafrase, Plan, Spænding.
Strukturalisme: Aktantmodel, Betydningens grundstruktur, Narratologi, Semantik, Struktur, Strukturalisme.
Marxistisk litteraturforskning: Borgerlig offentlighed, Fremmedgørelse, Ideologi, Ideologikritik, Litteratursociologi, Marxistisk litteraturforskning, Tingsliggørelse, Utopi.
Fra A til Æ
- a
- Abstrakt
- Absurd
- Aforisme
- Akt
- Alexandriner
- Allegori
- Allitteration
- Allusion
- Alternation
- Alvidende fortæller, se Fortæller
- Anafor, se Gentagelse
- Anakronisme
- Analyse/Fortolkning
- Anapæst
- Anekdote
- Anmeldelse
- Antikken
- Antitese
- Apostrofe
- Arbejderlitteratur
- Arie
- Arkaisme
- Association
- Asyndese
- Ateisme
- Auktoral fortæller, se Fortæller
- Autonomi
- b
- Bagvægt
- Ballade
- Barok
- Beretning
- Besjæling
- Beskrivelse
- Betydningens grundstruktur, se Narratologi
- Biedermeier
- Billedsprog
- Biografisme
- Blank verse
- Bogstavrim, se Allitteration
- Borgerlig offentlighed, se Marxistisk litteraturforskning
- Bruttotid, se Kronologi
- Budskab, se Kommunikation
- Børnebog
- c
- Commedia dell' arte
- Cæsur
- d
- Daktyl
- Dannelsesroman
- Dehumanisering
- Deisme
- Denotation
- Detektivroman, se Kriminalroman
- Determinisme/Indeterminisme
- Deus ex machina
- Diakron(isk)
- Dialog - samtale
- Digt
- Digter
- Direkte tale
- Dokumentarisme
- Drama
- Dramaturgi
- Dualisme/Monoisme
- Dækning
- e
- Eksistentialisme
- Eksplicit
- Eksposition
- Ekspressionisme
- Elegi
- Ellipse
- Emfase
- Engagement
- Enheder, dramaets tre
- Enjambement
- Epanastrofe, se Gentagelse
- Epifor, se Gentagelse
- Epigram
- Epik
- Episk teater
- Episke love
- Epistel
- Epitet
- Epizeuxis, se Gentagelse
- Epos
- Essay
- Eufemisme
- Eventyr
- f
- Fabel 1
- Fabel 2
- Fabliau
- Farce
- Figurdigt
- Fiktion
- Flash-back
- Folkedigtning
- Folkeeventyr, se Eventyr
- Folkeminde
- Folkesagn, se Sagn
- Folkevise
- Folklore, se Folkeminde
- Forfatter
- Forfatterstil, se Stil
- Form/Indhold
- Fortolkning, se Analyse/Fortolkning
- Fortæller
- Forvægt
- Fremmedgørelse
- Freud
- Frie vers
- Førromantik
- g
- Gangart, se Alternation
- Genre
- Genrebillede, se Biedermeier
- Genrestil, se Stil
- Genstandshelhed
- Gentagelse
- h
- Handling
- Helt
- Hexameter
- Historisk roman
- Holdning
- Homonym
- Humanisme
- Hymne
- Hyperbel
- Hypotakse
- Hørespil
- i
- Idealisme
- Ideologi
- Ideologikritik
- Illusion
- Imagisme
- Implicit
- Impressionisme
- Indhold, se Form/Indhold
- Indre monolog, se Dækning
- Inquit
- Interjektion
- Intrige
- Inversion
- Ironi
- j
- Jambe
- Jeg-fortælling, se Fortæller
- k
- Kancellistil
- Kapitel
- Karakter
- Katastrofe
- Katharsis
- Klassicisme
- Klassisk
- Klimaks
- Kollektivroman
- Komedie
- Komik
- Kommunikation
- Komparativ
- Komposition
- k
- Konflikt
- Konkret
- Konnotation
- Kontekst
- Kriminalroman
- Kritik
- Kritisk realisme, se Realisme
- Kronologi
- Kvantitetslitteratur
- l
- Lazzi
- Ledemotiv, se Motiv 1
- Legende
- Litot
- Litteratur
- Litteraturhistorie
- Litteraturkritik, se Kritik
- Litteratursociologi
- Lix
- Lyrik
- Lystspil, se Komedie
- Læredigtning
- m
- Manifest
- Marxistisk litteraturforskning
- Medium, se Kommunikation
- Metafor
- Metonymi
- Metrik
- Metrum
- Modernisme
- Modtager, se Kommunikation
- Monisme, se Dualisme/Monisme
- Monolog
- Morale
- Motiv 1
- Motiv 2
- Myte
- n
- Narratologi
- Naturalisme
- Nettotid, se Kronologi
- Nibelungenstrofe
- Nihilisme
- Nominalstil
- Normalsprog
- Novelle
- Nykritik
- Nærlæsning, se Nykritik
- o
- Ode
- Omkvæd (refræn)
- Oplysningstiden, se Rationalisme
- Optakt
- Ordsprog
- Originalitet
- Ottave
- p
- Panorama/Scene
- Panteisme
- Parabel
- Paradoks
- Parafrase
- Parallellisme, se Gentagelse
- Paratakse
- Parodi/Travesti
- Pars pro toto
- Pastiche
- Perifrase
- Periode
- Periodestil, se Stil
- Peripeti
- Personal fortæller, se Fortæller
- Personifikation
- Perspektivering
- Plagiat
- Plan (billedplan, realplan), se Metafor
- Poesi
- Poetik
- Poetisk realisme, se Biedermeier
- Pointe
- Polyptoton, se Gentagelse
- Polysyndese
- Positivisme
- Prosa
- Prosadigt, se Frie vers
- r
- Rationalisme
- Realisme
- Refleksion
- Refræn, se Omkvæd
- Retorik
- Retorisk spørgsmål
- Rim
- Rolledigt
- Roman
- Romantik
- Romantisk ironi, se Ironi
- Romantisme
- Rytme
- s
- Saga
- Sagn
- Sagprosa
- Salme
- Sammenligning
- Sang
- Satire
- Scene
- Science-fiction
- Semantik
- Semiologi
- Short story, se Novelle
- Simultan
- Skandere
- Skillingsvise
- Skønlitteratur
- Socialistisk realisme, se Realisme
- Sonet
- Spondæ
- Spænding
- Stil
- Stilanalyse, se Stil
- Stilfigur
- Stilistik
- Stof
- Stream of consciousness
- Strofe
- Struktur
- Strukturalisme
- Suggestiv
- Surrealisme
- Symbol
- Symbolisme
- Synekdoke
- Synkron(isk)
- Synsvinkel
- Syntaks
- Synæstesi
- Systemdigtning
- t
- TV-teater
- Tautologi
- Tema
- Tendens
- Tingsliggørelse, se Fremmedgørelse
- Tragedie
- Tragik, se Tragedie
- Tragisk ironi, se Ironi
- Travesti, se Parodi/Travesti
- Triviallitteratur
- Trokæ
- u
- Udviklingsroman
- Utopi
- v
- Vaudeville
- Verfremdung
- Vers
- Versemål, se Metrum
- Versfod
- Vurdering
- Værkstil, se Stil
- z
- Zeugma
- i
- in medias res
- æ
- Æstetik
Glossary
- Allegori
Allegori betyder 'at sige noget andet', og det er netop i den betydning, at det skal forstås, når man kalder en tekst for allegorisk. En allegorisk fortælling eller et allegorisk digt handler om noget andet, end man måske umiddelbart tror. Man udtrykker det også på den måde, at en allegori skal forstås i overført betydning, dvs. i en anden end dens bogstavelige betydning. Det bedst kendte eksempel på en allegori er H.C. Andersens eventyr Den Grimme Ælling (1843), der på det bogstavelige plan handler om en ælling, der går mange strabadser igennem før den bliver lykkelig, men som i overført betydning skal forstås som en fortælling om, hvordan menneskers liv kan forme sig.
- Allitteration
Bogstavrim, der er kendetegnet ved, at begyndelsesbogstaver, der er eller lyder ens, gentages i flere ord. Et eksempel:
Jeg går da tit en tur og tænker mig tom.
(Verslinje i sangen Lad det staa af Mikael Simpson fra cd'en Noget laant, noget blaat, 2011).- Besjæling
I billedsproglig sammenhæng er en besjæling en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at en konkret ting/et objekt tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.
Eksempel:
Havet glider rødmende ind i solens ild.
(Fra Gustaf Munch-Petersens digt rids, 1937). I denne verslinje tillægges det konkrete element 'havet' den menneskelige egenskab at kunne rødme.- Eksplicit
betyder 'direkte' eller 'åbenlyst' - i modsætning til implicit, der betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået'.
- Epistel
En epistel er en betegnelse, der dækker forskellige genrer, men her på siden menes en ræsonnerende tekst, en meningstekst, der ofte er formet som et brev og omhandler en aktuel problematik, hvor afsenderen i sproglig fri og personlig form fremlægger andres og egne synspunkter på sagen. Genrebetegnelsen kendes bl.a. fra Ludvig Holbergs samling af epistler som han skrev i perioden 1748-54)
- Folkevise
også kaldet 'ballade'. Oprindelig kendetegnet ved at være en fortælling, der blev fremført som sang. En folkevise var skrevet på vers (dvs. inddelt i strofer) ofte med omkvæd. Folkevise-genren blev introduceret i Norden i 1200-tallet. Man kender til 837 oprindelige folkeviser i Norden fra den tid. Over 300 af dem er danske. Læs mere på Dansk Wikipedia.
- Implicit
betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.
- In medias res
In medias res betyder 'midt i tingene'. Udtrykket bruges i litterær sammenhæng om den indledning i fx en novelle eller roman, der er kendetegnet ved at starte midt i en handling, der tilsyneladende allerede er i fuld gang.
- Inquit
eller inkvit (med k) er en betegnelse for en såkaldt anførende sætning, dvs. en sætning, der både angiver:
- at der er en, der taler
- hvem det er, der taler
- og i nogle tilfælde også, hvordan den talende taler.
Eksempler på anførende sætninger:
siger han
,indvendte Fru Jensen
,skreg den lille pige
osv. I disse eksempler er de inkvitte verber: 'siger', 'indvendte' og 'skreg'.- Metonymi
En metonymi er et ord eller et udtryk, der skal forstås i overført eller udvidet betydning, idet det peger på et andet ord eller udtryk, som det er erstatning (substitution) for, og som det betydningsmæssigt har nærhed til/forbindelse med.
Et par eksempler:
De ville en tur i det grønne,
hvor udtrykket i det grønne er erstatning for 'naturen'.Det hvide hus har besluttet...,
hvor udtrykket Det Hvide Hus er substitution for den politiske ledelse (præsidenten) i USA.- Parafrase
En parafrase er en forståelsesudvidende og tydeliggørende mundtlig, skriftlig eller visuel gengivelse af en anden persons tekst, der er formuleret på en anden måde, end afsenderen selv har gjort det. Man kan lave en parafrase af en tale, en fiktiv eller nonfiktiv skriftlig tekst. Der er også tale om en parafrase, når fx en surrealistisk billedkunster maler sin egen fortolkning af en anden kunstners billedmotiv.
- Personifikation
I billedsproglig sammenhæng er en personifikation en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at et abstrakt forhold eller begreb tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.
Eksempel:
Som husked du et øjebliks sorger, (...) / som venter skinsygt på, at du skal skænke dem en tanke.
(Fra William Heinesens digt Pigen og månen, 1927). I disse verslinje tillægges de abstrakte begreber 'øjeblikket' og 'sorger' hver deres menneskelige egenskaber: Øjeblikket tillægges den egenskab at kunne sørge, og sorgerne tillægges den egenskab at kunne være jaloux.- Vaudeville
Let satirisk lystspil med indlagte sange (kilde: Den Store Danske).