Ottave: Strofe*form, bestående af 8 femfodsjamber*: I de første 6 vers* forekommer kun 2 rim i varierende slyngninger; de sidste 2 vers sammenbindes af et nyt (tæt)rim, altså fx: abbabacc. Denne rimstruktur indbyder til en pointeret afslutning, som det ofte kan ses i Paludan-Müllers versroman Adam Homo (1841-49), det danske hovedeksempel på ottavestrofens anvendelse [1].

[1] Ottave:

O Venskabs sidste, rørende Bedrift!
O hellige Troskab, som ved Graven sværmer!
Der ligger Stenen nu, som Homo skjermer
Mod Verdens Nød og onde Tungers Gift.
Hvor smukt, naar man fra denne Kant sig nærmer,
Imøde lyser os med gylden Skrift:
Her hviler Adam Homo med den blide Aand,
Baron, Geheimraad, Ridder af det hvide Baand.

(Paludan-Müller: Adam Homo, 1848)