Apostrofe

Apostrofe: påkaldelse, - af en gud, et menneske, et personificeret begreb eller et stykke besjælet natur.

Apostrofen tilhører navnlig den ældre lyrik. Den er et direkte udtryk for den store, rene følelse: inderlighed eller højstemt, ofte religiøst begrundet alvor.

I nyere digte er den især forbundet med ironi og indignation [1]

[1] Apostrofer:

Vreden, gudinde, besyng . . . (Homer, o. 700 f.Kr.).

O GUD, af Hiertens Grund min Sjæl er rede (Kingo, 1674)

O venlige Mark! O Lund saa prud! (Oehlenschlæger, 1805)

Talentløse statsministre! Statsansatte bøller! Velkommen også I! (Malinovski, 1963)

Til toppen

Glossary

Homer

Homer var måske en græsk digter, der levede i det 8. årh. f. Kr. Han er af mange regnet for at være forfatter til de to epos Iliaden og Odysseen.

Indignation

betyder harme, fortørnelse, vrede eller forargelse - over dårlig opførsel, onde handlinger eller urimelig og uretfærdig behandling.

metodebogen.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2020 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-1-8 | Kontakt