Akt

Akt: betegnelse for et dramas* hoved­afsnit.

Efter klassiske fordringer skal et drama bestå af 3 eller 5 akter, som hver repræsenterer én bestemt fase i handlingsforløbet.

I fem-akteren fremlægger 1. akt ekspositionen*, den nødvendige for­historie; i 2. akt kommer konflikten* til udbrud; 3. akt rummer peripetien*, det afgørende vendepunkt; 4. akt skærper krisen og i 5. akt indtræder katastrofen, konfliktens endelige løs­ning.

Treakteren udelader, set i forhold hertil, 2. og 4. akt som mellemfaser.

Aktinddelingen har imidlertid også en ydre, teknisk motivering: tæppefaldet og pausen mellem akterne giver mu­lighed for at ændre scenebilledet. Be­hovet herfor afhænger naturligvis af, hvor strengt reglerne om stedets og ti­dens enhed iagttages.

Men selv ganske små ændringer, der ikke sprænger enhederne, kræver jo tæppefald, og sådanne ændringer kan i den dramatiske fiktion have de­res vigtige funktion ved at antyde korte spring i tid, og hvordan perso­nernes situation ændrer sig fra akt til akt [1].

Fra akt til scene. På grund af for­bedret teknik: drejescenen, og i oprør mod traditionen, viger aktinddelingen i moderne dramatik ofte for en op­deling i mange korte scener, jf. Episk teater*.

Filmen kan være et forbillede og er det i hvert fald for TV-spillet*.

Med opløsningen af den ydre aktind­deling forlades her også den enkle indre struktur, jf. de mange sindrigt sammenflettede handlingsmønstre i fx Leif Panduros (1923-1977) TV-spil.

[1] Et dukkehjem opløses - akt for akt:

Første akt:

(En hyggeligt og smagfuldt men ikke kostbart indrettet stue. En dør til højre i baggrunden fører ud til for­stuen; en anden dør til venstre i baggrunden fører ind til Helmers ar­bejdsværelse. Mellem begge disse døre et pianoforte. Midt på væggen tilvenstre en dør og længere fremme et vindu. Nær ved vinduet et rundt bord med lænestole og en liden sofa. På sidevæggen tilhøjre, noget tilbage, en dør, og på samme væg, nærmere mod forgrunden en stentøjsovn med et par lænestole og en gyngestol for­an. Mellem ovnen og sidedøren et li­det bord. Kobberstik på væggene. En etagère med porcelænsgenstande og andre små kunstsager; et lidet bog­skab med bøger i pragtbind. Tæppe på gulvet; ild i ovnen. Vinterdag.).

Anden akt:

(Samme stue. Oppe i krogen ved pianofortet står juletræet (som blev bragt ind i beg. af 1. akt), plukket, forpjusket og med nedbrændte lysestumper. Noras ydertøj ligger på so­faen . . .)

Tredje akt:

(Samme værelse. Sofabordet, med stole omkring, er flyttet frem midt på gulvet. En lampe brænder på bordet. Døren til forstuen står åben. Der høres dansemusik fra etagen oven­over . . .)

(Ibsen: Et Dukkehjem, 1879)

Til toppen

metodebogen.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2020 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-1-8 | Kontakt