Manifest

Manifest: erklæring, hvori en ny, politisk eller kunstnerisk bevægelse fremstiller sit program [1].

Karakteristisk for manifestet er dets absolutte, uforbeholdne stil: det gør aggressivt op med det bestående og udtrykker en begejstret tro på programmets revolutionære, forløsende kraft. De voldsomme og hyppige brydninger i europæisk kunst i dette århundrede har afsat en lang række manifester, hvoraf en række af de vigtigste nu er samlet i en svensk udgave: Moderna manifest, I-III, ved Gunnar Quarnström, 1973.

Manifestet kan fremtræde som en selvstændig artikel eller indgå i en større sammenhæng som Brandes’ indledningsforelæsning til »Hovedstrømninger«.

Manifest-karakter har »programdigte« som Oehlenschlæger: Guldhornene, Drachmann: Ude og Hjemme, Tom Kristensen: Fribytter.

[1] Vigtige danske manifester:

  • Johs. Jørgensen: Symbolisme (Taarnet, 1893)
  • Johs. V. Jensen: Kendsgerningerne (Den gotiske Renaissance, 1901)
  • Martin A. Hansen: Konvention og Formaand (Heretica, 1948)
  • Bjørn Poulsen: Elfenbenstaarnet (Heretica, 1949)
  • Torben Brostrøm: Det umådelige mådehold (Vindrosen, 1959)
  • Hans-Jørgen Nielsen: Efterskrift til antologien Eksempler, 1968

Til toppen

metodebogen.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2020 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-1-8 | Kontakt