Enheder, dramaets tre

Dramaets tre enheder, handlingens, tidens og stedets enhed, er tre krav til dramaets (især tragediens) fiktion*:

1. Handlingens enhed

Dramaet skal have én sammenhængende og fuldstændig handling med en begyndelse, en midte og en slutning, der følger nødvendigt af hinanden (jf. Akt*, Eksposition*, Peripeti* og Katastrofe*).

2. Tidens enhed

Handlingens varighed må ikke overstige 12 eller 24 timer (afhængigt af, hvordan man tolker Aristoteles’ formulering: »i løbet af en solomdrejning«).

3. Stedets enhed

Endelig skal handlingen udspilles på det samme sted. Også dette krav kan realiseres mere eller mindre strengt; stedets enhed kan betyde samme stue gennem hele dramaet eller fx forskellige lokaliteter i samme by.

De to første krav går tilbage til antikken (Aristoteles), det sidste føjer den franske klassicisme* til.

Som klassicistisk kunstideal måtte kravet om de tre enheder forpligte Holberg, der også nogenlunde opfylder det, »saa ofte Materien det haver tilladt«, men som i øvrigt advarer mod pedanteri her som andetsteds [1].

Derimod bekæmpes enhederne af romantikken*, der henviser til Shakespeares løse og frie dramaopbygning.

Imidlertid befordrer enhederne virkelighedsillusionen: derfor overholdes de i naturalismens* borgerlige dagligstuedrama (Ibsen) [2], og derfor forkaster Brecht dem i sit »episke teater«*, der netop vil illusionen til livs.

[1] Holberg om de tre enheder:

. . . mangt et Skuespill fortjener ikke Navn af Skuespill, endskiønt alle Logiske Regler derved ere i Agt tagne. Adskillige Comoedie-Skrivere bilde sig dog ind, at Konsten derudi bestaaer, og derfor til Beviis sette paa Titel-Bladet disse Ord: Scena er paa en Sahl eller udi en Amme-Stue, og Stykket varer 4 eller 6 Timer. Naar saadant skal tiene til Beviis paa et got Skue-Spil, saa kand enhver Skolemester blive en Comoedie-Skriver . . .

(Epistel 66, 1748)

[2] Ibsen overholder de klassiske enheder:

Første akt: En rummelig havestue . . . Gennem glasvæggen skimtes et dystert fjordlandskab, sløret af en jævn regn . . .

Anden akt: Samme stue. Regntågen ligger fremdeles tungt over landskabet . . .

Tredje akt: Stuen som før. . . Mørkt udenfor. . . Hun går hen til bordet og slukker lampen. Solopgang. Bræen og tinderne i baggrunden ligger i skinnende morgenlys. . .

(Gengangere, 1881)

Til toppen

Glossary

Epistel

En epistel er en betegnelse, der dækker forskellige genrer, men her på siden menes en ræsonnerende tekst, en meningstekst, der ofte er formet som et brev og omhandler en aktuel problematik, hvor afsenderen i sproglig fri og personlig form fremlægger andres og egne synspunkter på sagen. Genrebetegnelsen kendes bl.a. fra Ludvig Holbergs samling af epistler som han skrev i perioden 1748-54)

metodebogen.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2020 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-1-8 | Kontakt