Arie: lyrisk genre, udbredt i 1600- og 1700-tallet. Arien er en solosang, skrevet til melodiforlæg; den hører ofte hjemme i en opera, men behøver ikke at gøre det. Strofe*formen er gerne en meget kunstfuld konstruktion af ulige lange linjer med kompliceret rimslyngning. Musikalske og tekstlige gentagelser præger kompositionen; særlig populær er abba-formen [1].
Danske eksempler hos 1700-talslyrikerne Ambrosius Stub og J. H. Wessel.
[1] En arie i abba-form:
Min Gieede er som Bekken:
Den Bek, som sagte flød,
Før den en Demning bød,
Ei røre sig af Flekken;
Da Demningen kom bort,
Flød Bekken dobbelt fort (: hurtigt)
Min Glæde er som Bekken.
(J. H. Wessel: Kierlighed uden Strømper, 1772).