Semiologi (eller semiotik): Læren om betydning overhovedet, uanset hvordan den udtrykkes (fx gennem sprog, billede, film, farver, påklædning). Læren om specielt sprogligt udtrykt betydning kaldes semantik*. I artiklen herom redegøres for den moderne betydningsteoris »tegn«-begreb. Jf. Strukturalisme* [1].

[1] Semiologi:

Sprogformen er et tegnsystem til at udtrykke begreber og kan følgelig jævnføres med ting som skriften, døvstummealfabetet, symbolske ritualer, høflighedsformer, militære signaler osv. Blot er den langt det vigtigste af disse systemer.

Man kan altså tænke sig til en videnskab, der studerer tegnenes liv, sådan som det udfolder sig i det sociale liv. Den ville være en del af socialpsykologien og følgelig også af den almindelige psykologi. Vi vil give den navnet semiologi (af græsk semeîon »tegn«). Den skulle fortælle os, hvad tegnene består af, hvilke love de retter sig efter. Eftersom den ikke eksisterer endnu, kan man ikke sige noget om, hvordan den vil komme til at se ud. Men den har en eksistensberettigelse, og dens plads er bestemt på forhånd. Lingvistikken er kun en del af denne generelle videnskab, de lovmæssigheder, som semiologien vil kunne afdække, vil også have gyldighed for lingvistikken, og denne vil således have umiddelbar tilknytning til et domæne, der er veldefineret blandt de menneskelige fænomener.

(Ferdinand de Sausure: Lingvistikkens Objekt (Cours de Linguistique Générale, udg. 1916) i: Strukturalisme. En Antologi, 1970)