Rytme: Harmonisk leddelt bevægelse; genkomsten, efter tilnærmelsesvis lige lange pauser, af den samme markering: pulsen, bølgeslaget, ordenes trykstavelser. Til forskel fra metrets mekaniske regelmæssighed (se Metrum*) er rytmen levende, organisk* varieret.

Begrebet anvendes meget bredt; oftest om lydlige fænomener, musikalsk rytme, versrytme, prosarytme, men man taler også om fx billedrytme: den varierede gentagelse af farver og former eller om rytmen i en romans scene-, person-, motivskift [1].

[1] Rytme:

. . Den sande Rytme er organisk, forbundet med Legemet, med Pulsslaget og Aandedraget, med Dansen og maaske med kosmiske Rytmer, den kan udmærket være synkoperet, mærkværdig, raffineret, ja en ægte Rytme er netop aldrig ganske regelmæssig, endsige mekanisk, det organiske beror paa større eller mindre instinktivt rigtige Forskydninger . . .

(Thorkild Bjørnvig: Begyndelsen, 1960)