Inquit

Inquit: »sagde han«: betegnelse for angivelsen af, hvem der taler.

Inquit behøver ikke at være et egentligt ytringsverbum (sige, hviske, spørge), men kan betegne en handling, som er samtidig med replikken [1].

[1] Maskeret inquit:

- Ja, ja, Hr. Spenner stangede og bugtede sig som en glat Aal: Og den første Prioritet bliver tolvhundrede Tusind i Centralbanken.

- Hva’? - Satan, Adolf forsøgte at rejse sig, men faldt igen tilbage i Sædet . . .

(Herman Bang: Stuk, 1887)

Til toppen

Glossary

Inquit

eller inkvit (med k) er en betegnelse for en såkaldt anførende sætning, dvs. en sætning, der både angiver:

  • at der er en, der taler
  • hvem det er, der taler
  • og i nogle tilfælde også, hvordan den talende taler.

Eksempler på anførende sætninger: siger han, indvendte Fru Jensen, skreg den lille pige osv. I disse eksempler er de inkvitte verber: 'siger', 'indvendte' og 'skreg'.

metodebogen.dk | ISBN 978-87-998642-1-8 | © Jørn Ingemann Knudsen (redaktør og ansvarshavende) og forfatterne 2024 | Kontakt