Inquit: »sagde han«: betegnelse for angivelsen af, hvem der taler.
Inquit behøver ikke at være et egentligt ytringsverbum (sige, hviske, spørge), men kan betegne en handling, som er samtidig med replikken [1].
[1] Maskeret inquit:
- Ja, ja, Hr. Spenner stangede og bugtede sig som en glat Aal: Og den første Prioritet bliver tolvhundrede Tusind i Centralbanken.
- Hva’? - Satan, Adolf forsøgte at rejse sig, men faldt igen tilbage i Sædet . . .
(Herman Bang: Stuk, 1887)
Glossary
- Inquit
eller inkvit (med k) er en betegnelse for en såkaldt anførende sætning, dvs. en sætning, der både angiver:
- at der er en, der taler
- hvem det er, der taler
- og i nogle tilfælde også, hvordan den talende taler.
Eksempler på anførende sætninger:
siger han
,indvendte Fru Jensen
,skreg den lille pige
osv. I disse eksempler er de inkvitte verber: 'siger', 'indvendte' og 'skreg'.