Beretning: i sin almindelige, normalsproglige betydning: meddelelse, fortælling, fx »rejseberetning«.

Som fagudtryk: betegnelse for en rent fortællende fremstilling i et episk værk, til forskel fra de andre fremstillingsformer: beskrivelse*, dialog*, refleksion*.

Beretningen er meget udbredt i ældre fortællekunst; impressionismen* fortrænger den til fordel for beskrivelse og dialog i bestræbelsen for at fjerne indtrykket af en fortæller* [1].

[1] Beretning:

. . . Så tog hun med tyve mand i sit følge hen til sin broder Helge, der kom hende i møde, og bød hende være hos sig med ti medfølgere; men hun svarede vredelig, at hun aldrig havde troet, han var en sådan stakkel. Hun drager da bort, og agter at gæste sin broder Bjørn i Bredefjord; og næppe har han fået nys om hendes komme, førend han drager hende i møde med et talrigt følge, byder hende velkommen, og beder hende blive hos sig med alle hendes ledsagere ...

(Laxdølasaga, o. 1250: N. M. Petersens oversættelse)