Implicit: »iboende«, »medindbefattet, men ikke direkte udtalt«, »indirekte«, »skjult, men underforstået«

Et udsagns betydning er implicit, når dets betydning er skjult, men underforstået og altså ikke fremgår åbenlyst og direkte. Modtageren (fx læseren) må fortolke sig til betydningen ud fra den kontekst, udsagnet indgår i, eller ud fra den viden, modtageren har i forvejen.

I alle tekster indgår implicitte udsagn, men det er et specielt karakteristisk træk ved de fleste litterære tekster, at dens udsagns betydninger skal 'læses mellem linjerne'. At forstå implicitte udsagn forudsætter inferens [1].

Ofte vil en karakteristik af personer i en litterær tekst være implicit - eller sagt på en anden måde: personbeskrivelsen vil ofte være indirekte [2].

Modsætningen til implicit er eksplicit*.

[1] At forstå implicitte udsagn forudsætter inferens:

... inferens, dvs. læserens evne til at drage slutninger. Når teksten ikke ekspliciterer alt det, den vil kommunikere, skal læseren udføre et arbejde for at finde tekstens semantiske kohærens. Det indebærer bl.a. at drage slutninger ud fra de oplysninger og sproglige konventioner som tekster og konteksten bidrager med.

(Peter Heller Lützen: Sproglig analyse og relevans, 2003)

[2] Indirekte personbeskrivelse:

Det er sommer og min mor har lavet en aftale med mig.

Første sætning i Helle Helles novelle "En lille tur" fra samlingen Biler og dyr, 2000.

En mulig fortolkning af, hvad der her implicit (indirekte) bliver sagt om relationen mellem fortælleren (som er en ung kvinde) og hendes mor, er, at datteren opfatter moderen som ret dominerende (og det er hun måske også?). Den betydning indikeres, fordi der står, at det er moderen, der har lavet aftalen med datteren. Normalt er en aftale jo ellers en ordning, som to eller flere parter er blevet enige om at indgå. Hvis sætningen implicit skulle have signaleret et mere ligeværdigt forhold, kunne den fx have været formuleret således:

Det er sommer, og min mor og jeg har lavet en aftale...