Bagvægt

Bagvægt: ophobning af underordnede led efter det/de centrale led. Et sætningskompleks har bagvægt, når ledsætningerne følger efter oversætningen. En sætning har bagvægt, når mange og tunge led (fx præpositionsled, ledsætninger) følger efter subjekt, verbum og objekt. En genstandshelhed* har bagvægt, når de tungeste adled står efter kernen.

Tendens til bagvægt er karakteristisk for talesproget og dermed også for moderne, talesprogsnært skriftsprog [1].

Derfor opleves bagvægtskonstruktioner kun sjældent som stilistisk ejendommelige.

Modsætningen er forvægt*.

[1] Bagvægt i moderne fortællesprog:

. . . Tager børnenes tallerkener frem. Pernilles barnegaffel og en dessertgaffel til Klaus. Sætter det hele parat på en bakke. Lukker vandet ud af vasken efter at have vredet karkluden. Tørrer bordet over flere gange . . . Kirsten ser ud ad vinduet. Det er blevet mørkt. Der er tændt lys i de mange stuevinduer derude i de mange husblokke . . .

(Leif Hjernøe: Søndag, 1974)

Til toppen

metodebogen.dk | ISBN 978-87-998642-1-8 | © Jørn Ingemann Knudsen (redaktør og ansvarshavende) og forfatterne 2024 | Kontakt