Sammenligning

Sammenligning: Formulering af typen: A er som/ligesom/lig B; fx: »papillotterne strittede på issen som piggene på et pindsvin«. Jf. metaforen*, der identificerer.

I eksemplet ovenfor (af Herman Bang (1857-1912)) anskueliggør sammenligningen et sanseindtryk. En humoristisk virkning knytter sig til det overraskende, uventede i billedvalget. Sammenligninger af den karakter er almindelige hos naturalistiske og realistiske forfattere.

Den lyriske tradition fra Højsangen

Undertiden dominerer billedforestillingen grundforestillingen ved sit omfang: Det, der sammenlignes med, er en hel situation eller stemningsbeskrivelse med mange detaljer. Det gælder for Homers sammenligninger og for sammenligningerne i Højsangen. Begge typer er blevet efterlignet gang på gang i europæisk litteratur. Drivkraften i Højsangens strøm af sammenligninger er den forelskedes betagelse: Den anden er som alt det dejligste, man kan forestille sig [1-2], I kraft af gentagelserne får disse sammenligninger også en rytmisk-melodisk betydning.

[1] Højsangens sammenlignings-stil:

Se, du er dejlig, min veninde! se, du er dejlig, dine øjne er duer imellem dine lokker; dit hår er som en gedehjord, der kommer op fra Gileads bjerg. Dine tænder er som en hjord klippede får, som kommer op af svømmestedet, og iblandt hvilke intet er ufrugtbart. Dine læber er som en skarlagens snor, og din tale er liflig . . .

(Salomos Højsang, kap. 4)

[2] som - digt 3

dine øjne er rige som
jeg ser mig om efter noget som
solpletterne græsset løvet
og jeg ser igen på dig
øjne næse mund
dine læber er som
jeg tænker mig grundigt om
som
mmm

(Vagn Steen, teknisk er det muligt, 1964)

Til toppen

metodebogen.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2020 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-1-8 | Kontakt