Association: (tanke)forbindelse. Forestillinger fremkalder hinanden: vi hører ordet »strand« og kommer også til at tænke på sommerferie og badeliv. Sammenhængen mellem forestillingerne kan bero på lighed, kontrast [1] og samtidighed (som i ovenstående eks.).
Sproget i lyrik* udnytter i særlig grad ordenes associationsmuligheder, jf. metafor*, konnotation*, sammenligning*, symbol*. Ikke alle associationer kan dog accepteres i en rimelig fortolkning. De gyldige associationer til et ord bekræftes og fremmes af andre ord i sammenhængen. Private associationer (»hvad dét ord siger mig«) strider ofte direkte imod tekstens udsagn i øvrigt.
[1] En forstyrrende kontrast-association:
. . . nu har vi vænnet os til en bestemt linje, den første: 'Rejs jer, fordømte her på Jorden' - hvorfor så lave den om? 'Til kamp, fortabte kammerater' skriver du.
- Af to grunde, 'rejs jer' er umuligt at synge på den melodi. . . Desuden har linjen altid forekommet mig at være religiøs. 'Her på Jorden' - i modsætning til hvad? Himmel? Helved? ...
(Interview i ’minavisen’ 1.5.1975 med Ivan Malinovski om hans nyoversættelse af 'Internationale’).