Parodi/Travesti

Parodi/Travesti: To former for litterær komik. En parodi gør grin med en litterær genres*, skoles eller forfatters formelle egenart: I forbilledets stil og form skildrer den et trivielt emne, hverdagsmenneskers bagatelagtige konflikter. De klassiske danske eksempler er Holbergs Peder Paars (1720) [1] og Wessels Kærlighed uden Strømper (1772), som parodierer henholdsvis det klassiske epos* og den fransk-klassiske tragedie*. Intet af disse værker skal dog opfattes som angreb på den litterære tradition, de parodierer. Holberg bruger den klassiske form som ramme om aktuel satire*, og både for ham og for Wessel er komikken et mål i sig selv, hvis opnåelse ikke antaster parodiens forlæg.

Travestien er, modsat parodien, en fremstilling af høje, ædle emner i lav stil. Et eksempel er Holbergs Ulysses von Ithacia (1723). Betegnelsen »parodi« bruges dog ofte som fællesbetegnelse for begge former.

[1] Om parodien i Peder Paars:

Naturligvis er Hans Mikkelsens Epos (: Peder Paars) en Parodi paa Homers og Virgils, og Just Justesens Anmærkninger nedenunder efter den nye Maade en Karikatur af de hollandske Filologers Kommentar. Men ogsaa i den litterære Parodi er der aktuel Satire. Det er ikke alene Klassikerne og Filologerne, som den nybagte Professor i Veltalenhed vil til Livs, men det humanistiske Livssyn i det hele. Ejendommelig, ja, afgørende for al Humanisme fra Begyndelsen af er Livsopfattelsen gennem et Medium, hvorigennem Tingene farves og formes anderledes, end de i Virkeligheden er ... Ligesom det morer (Holberg) usigeligt, at Stygotius i Komedien, da han bliver forelsket, maa »sukke og klage for Træerne efter de gamle Hyrders Maade«, og at Tyboe har ført sig Mons Wingaards Oversættelse. af Curtius' Alexander til Nytte i adskillige Krige, kan han ikke se andet end latterligt i, at Folk i vore Dage vil ikke blot slaas og elske, men tænke, tro og tale »efter de Gamles Maade« . . .

(Vilh. Andersen, Erasmus II, 1909)

Til toppen

metodebogen.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2020 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-1-8 | Kontakt