Allitteration

Allitteration: også kaldet bogstavrim eller stavrim, foreligger, når to eller flere ord indledes med enten sam­me konsonant (konsonantgruppe) el­ler med samme vokal (identisk eller forskel­lig) [1]. Den indledende stavelse skal dog være trykstærk:

ved vinduet sad jeg en dag i vår

- i denne verslinje er de trykstærke stavelser fremhævet med fed. Der er altså i dette tilfælde ikke allitteration mellem ved og vinduet (fordi ordet 'ved' er tryksvagt) eller mellem -duet og dag (fordi stavelsen 'du' i ordet 'vin-du-et' er tryksvag).

Et andet eksempel:

åbenbart
er det for alle
at oldingen
er enligstillet

- her er der bogstavrim på vokalerne å og o i ordene 'åbenbart' og 'oldingen' samt på vokalerne e i det første, trykstærke 'er' og i ordet 'enligstillet'. Men bemærk, at vokalen i det andet 'er' i 4. linje ikke indgår i allitterationen, fordi det er tryksvagt.

Som obligatorisk rimprincip tilhø­rer allitterationen den oldnordiske digtning, og genfindes derfor hos de senere digtere, der efterligner denne, Grundtvig, Johs. V. Jensen, jfr. Pa­stiche*.

I øvrigt kan man udskille to hoved­tendenser i anvendelsen: allitteratio­nen kan virke som fyndig understregning, jf. at den er et fast stiltræk i ordsprog* og reklame.

Eller den kan anvendes i lyrik og lyrisk prosa som musikalsk effekt, for klangvirkningens skyld.

[1] Allitteration - markant eller musikalsk:

Det træ er bedre der bøjes end det der brister.
Gæst kommer ofte til gård og gør sig til greve.

Peder Låle, udg. 1506.

Saa blev en Stund Alt stille, Alting rettede sig, endnu som dirrende af Angst og i aandeløs Forventning, og i næste Nu hvinede Vinden ned igen, og Urosbølgen med dens Brus og dens Glitren, dens vilde Vuggen og rastløse Vekslen bredte sig atter ud over Haven.

J. P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe, 1876.

Til toppen

Glossary

Åg

Et åg var en stang, der i gamle dage blev fastgjort over nakken på to trækdyr, og forbundet med en plov eller vogn, således at dyrene kunne trække denne. I overført betydning skal ordet åg forstås i betydningen: 'noget, der tynger sindet', 'byrde', 'lænke' (i psykologisk forstand), 'byrdefuld' eller 'undertrykkende'.

Allitteration

Bogstavrim, der er kendetegnet ved, at begyndelsesbogstaver, der er eller lyder ens, gentages i flere ord. Et eksempel: Jeg går da tit en tur og tænker mig tom. (Verslinje i sangen Lad det staa af Mikael Simpson fra cd'en Noget laant, noget blaat, 2011).

metodebogen.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2020 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-1-8 | Kontakt