Synsvinkel

Synsvinkel: Betegnelse for det perspektiv, hvorfra den episke fortæller* iagttager begivenhederne. Synsvinklen (egl. bedre: »synspunktet«, jf. engelsk »point of view«) kan defineres med hensyn til rum og tid. Den kan ligge uden for personerne eller inden i en eller flere personers bevidsthed, og der kan fortælles samtidig med begivenhederne (scenisk fremstilling, den episke datid opleves som nutid) og efter, at de er slut, i et tilbageskuende perspektiv [1].

De forskellige fortæller-typer er karakteriseret ved deres brug af synsvinkel; i praksis bruges »fortæller« og »synsvinkel* ofte ensbetydende.

[1] Synsvinkel:

TidsligtRumligt
Vision avec (medsyn)
jf. Scene*
Vision dehors (udefrasyn/ydre syn). Personer skildres ved udseende, adfærd, tale.
Vision par derrière (bagudsyn)
jf. Beretning* og Panorama*
Vision dedans (indefrasyn/indre syn). Personers bevidsthedsliv skildres (sansninger, følelser, tanker).
Jf. Dækning* og Stream of consciousness*

(Frit efter Jean Pouillon: Temps et Roman, 1946, jf. Søren Schou i Poetik 2/1967).

Til toppen

Glossary

Indre syn

Indre syn (eller indre synsvinkel) er der tale om, når synsvinklen lægges ind i en person, således at læseren (lytteren) får adgang til personens bevidsthed, til hans eller hendes sansninger, følelser og tanker.

Der er særlige sanse-, følelses- og tankeverber, der ofte fungerer som indre syns-markører, dvs. at de signalerer, at nu er der sandsynligvis indre syn i en person. Fx: Han så, han hører, han lugtede, det smagte dårligt, han kunne lide, han føler, han fornemmer, han elskede, han tænkte, han synes, han mente, han ved, han måtte mv.

metodebogen.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2020 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-1-8 | Kontakt