Omkvæd (refræn): Gentagelse af den samme linje, evt. af flere linjer, efter eller sidst i hver strofe i et digt.

Folkevisens omkvæd

Omkvædet er et fast, karakteristisk træk i middelalderfolkevisen*. Tolinjede strofer har som regel også mellemkvæd. Omkvædet kan meddele en kort kommentar til visens handling: »Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild«, men oftest indeholder det et naturbillede, der lyrisk udtrykker visens grundstemning [1]. Omkvædet synges af alle dem, der danser til visen, mens forsangeren alene synger de enkelte strofer. Omkvædet kan måske have angivet visens melodi.

Omkvædet er et folkeligt træk

Sammen med anden gentagelsesteknik tilhører omkvædet især digte, der er beregnet på at skulle synges. Det vil gerne sige folkelig lyrik til forskel fra den finlitterære kunstlyrik, fx Blichers jyske viser fra E Bindstouw og Aakjærs sange [2].

Popsangens refræn

I den moderne popsang af Dansktop-typen svulmer refrænet op og fylder ofte meget mere end selve strofen. Refrænets dominerende rolle markeres yderligere igennem det musikalske arrangement, fx ved at det bliver sunget af et kor. Det er refrænet, man husker og synger/fløjter/nynner: Det har en publikumsaktiverende funktion, som kan sammenlignes med folkeviseomkvædets.

Omkvædets agitatoriske værdi

I agitationslyrik, fx politiske kampsange, udtrykker omkvædet parolen i koncentreret, slagordsagtig form, gerne som en opfordring til aktion [3].

[1] Folkevisens mellem- og omkvæd:

Vi vare så mange søskende små,
- Under liden (: bakkeskråningen) -
Så årlig faldt os faderen irål (: fra)
Der dagen han dages, og duggen den driver så vide.

(DgF 288, Torbens datter)

[2] Omkvæd i folkelig, sangbar lyrik:

Stille, Hjærte, Sol gaar ned,
Sol gaar ned paa Heden,
Dyr gaar hjem fra Dagens Béd,
Storken staar i Reden.
Stille, Hjærte, Sol gaar ned.

(Jeppe Aakjær: Vejr og Vind og Folkesind, 1916)

[3] Omkvæd som agitatorisk parole:

Snart dages det Brødre, det lysner i Øst,
Til Arbejdet fremad i Kor!
Man haaner den fattiges eneste Trøst:
Vor Ret til at leve paa Jord;
Man deler vor Frihed, beskærer vort Brød.
Til Arbejdet, Liv eller Død!

(U.P. Overby: Socialisternes March, 1872)