Alexandriner

Alexandriner: versemål, som består af 6 jamber + evt. en tryksvag sta­velse. Verset deles på midten af en fast pausering, cæsur*, som den sproglige formulering må underord­ne sig og ofte direkte støtter [1].

I dansk litteratur tilhører alexandrineren 1600- og 1700-tallets barok* og klassicisme* (Kingo, Holberg, Wessel).

[1] Alexandrinerens faste cæsur mar­keres mellem halvver­sene med orange streg (|):

. . . thi ret som ånden slap | da fik du liv igen
her står dit rygte vel | dit støv bar man kun hen . . .

(Kingo, Mindedigt over Caspar Bartholin, 1670)

Til toppen

metodebogen.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2020 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-1-8 | Kontakt