Episk teater

Episk teater: den tyske forfatter Bert Brechts betegnelse for sin egen dramatik. Brecht erstattede traditionens faste akt*-opbygning af løstforbundne, korte scener*. De gamle krav om tidens og stedets enhed* blev helt tilsidesat: et Brecht-skuespil kan som en roman spænde over mange år og udspille sig på mange steder [1]. Handlingsgangen kommenteres undervejs i korsange eller ligefrem af en fortæller.

Brecht ville med disse episke træk opnå, at publikum bevarer en afstand til det, der foregår på scenen. Man skal ikke identificere sig med dramaets personer, leve sig ind i handlingen, men hele tiden være sig bevidst, at det er et skuespil, man overværer. Jf. Verfremdung*. Kun således kan man forholde sig intellektuelt, kritisk vurderende, til det man ser. Og for marxisten Brecht var dramaet en mulighed for at demonstrere abstrakte samfundsprocesser i anskuelig form. Hans skuespil er »lærestykker«.

Brechts episke teater har, sammen med den idé om dramaets politiske funktion, der motiverer formen, haft meget stor betydning for moderne europæisk dramatik (og film: Fassbinder); herhjemme for det »opsøgende teater« siden slutningen af 1960erne.

[1] Episk teater:

Det moderne teater er det episke teater. Følgende skema viser nogle vægtforskydninger fra dramatiske til det episke teater.

Teatrets dramatiske formTeatrets episke form
handlendefortællende
indvikler tilskueren i en scenehandlinggør tilskueren til betragter, men
forbruger hans aktivitetvækker hans aktivitet
lader ham føle nogetaftvinger ham afgørelser
oplevelseverdensbillede
tilskueren bliver hensat i nogethan stilles over for noget
suggestionargument
følelserne bliver konserveretbliver drevet til at tage form af erkendelse
tilskueren står midt i det hele, lever medtilskueren står overfor, studerer
mennesket forudsættes bekendtmennesket er genstand for undersøgelsen
det uforanderlige menneskedet foranderlige og forandrende menneske
spænding om slutningenspænding om gangen i det
en scene fører over i den næstehver scene står for sig
vækstmontage
lineært forløbi kurver
evolutionær nødtvungenhedspring
mennesket som fixummennesket som proces
tænkningen bestemmer tilværelsentilværelsen bestemmer tænkningen
følelseratio

(Bert. Brecht: Det moderne teater er det episke teater, 1931; dansk 1966: Om Tidens Teater)

Til toppen

metodebogen.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2020 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-1-8 | Kontakt