Farce

Farce: lystspil præget af lavkomiske optrin (lazzi*), vilde overdrivelser og usandsynligheder i intrige* og personskildring. Genren var yndet i filmens barndom: Chaplins og Buster Keatons stumfilm. I det moderne absurde* drama træffes farceagtige indslag [1].

[1] Farcen udtrykker det absurde:

(DILA går hen til 'Vogn 4'. Hun stikker hovedet ind under forhænget. Man hører lyden af et kys).
MANDSSTEMME Ét til! (Man hører lyden af et kys).
MANDSSTEMME Ét til! (Man hører lyden af et kys).
MANDSSTEMME Tak!
(DILA går hen til 'Vogn 5'. MILOS betragter hende stadig med en tilfreds mine).
DILA Kys mig på munden, hr. (Kys).
DILA Tak. (Næsten på grådens rand - går tilbage til Milos).
MILOS Prøv så bare at glemme mine ordrer én gang til. . .

(Fernando Arrabal: Automobilkirkegården, oversat af Klaus Rifbjerg, 1964)

Til toppen

metodebogen.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2020 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-1-8 | Kontakt