Eksemplarisk analyse

'Eksemplarisk' tekstanalyse af Louis Jensen: 2 kroner og 25 øre (2010)

(Alle citater i analysen er fra Jensen, 2010).

Louis Jensens bog 2 kroner og 25 øre handler om en 14-årig dreng, der føler uretfærdigheden i verden som noget, han personligt bør løse. Hans ønske om at gøre noget praktiseres i begyndelsen i det små, ved at han begynder at indsamle penge. Snart eskalerer hans metoder dog, og han begynder at pjække fra skole hver anden dag for at tjene penge til Afrika, stjæle i butikker og sælge varerne, overføre penge fra sin fars kreditkort kulminerende med, at han stjæler en lastbil og fylder den med mad for at køre den til Afrika. Hans forehavende lykkes ikke, og romanen stiller spørgsmålstegn ved, hvor langt man kan tillade sig at gå i den gode sags tjeneste.

Førlæsning:

Jeg kender allerede Louis Jensen som en forfatter, der skriver bøger med mange tomme pladser. Jeg har derfor en forventning om, at også denne roman har mange tomme pladser, og at den vil udfordre læseren, både voksen- såvel som børnelæseren. Jensen plejer at skrive bøger med et vist fantastisk element på den måde, at der indgår nogle fantastiske ting i et ellers realistisk univers. Jeg ved også, at han som regel benytter mange symboler, og hans mest benyttede er hjertet og alfabetet/bøger/læsning samt engle. Jeg forventer derfor, at disse symboler også vil indgå i denne roman. Jeg forventer desuden, at hans tekst vil være mystisk, at hovedpersonen vil handle inden for et rationale, der mest forstås af ham selv, og som virker underligt på os andre. Jeg forventer også, at bogen vil have en åben slutning, det plejer hans bøger at have. Jeg har valgt bogen ud fra en forventning om, at der er mange tomme pladser i den, altså en del underbestemthed, men også ud fra at der er en del overbestemthed, bl.a. grundet forfatterens hyppige brug af symboler, der kan styre læsningen. Disse begrundelser følger af mit formål med teksten, nemlig at den skal indgå som en god tekst at analysere med baggrund i den procesorienterede analysemetode, der netop fokuserer på disse to ting. Valget er altså derfor især faldet på bogen, fordi jeg gerne vil have en roman, der har noget ’kød’ i forhold til analysemetoden.

Jeg har store forventninger til tekstens kvalitet. Jeg ved, at Louis Jensens bøger generelt får meget fine anmeldelser, og det ved jeg, at også denne bog har fået. Bl.a. skriver Kari Sønsthagen, som jeg kender som en seriøs anmelder og stor kender af børnelitteraturen, i Berlingske Tidende d. 3. nov. 2010: ... rystende, rå og rørende og indtil nu årets absolut vigtigste ungdomsroman ... a man with a mission. (Kari Sønsthagen: ”Portræt af teenageren som Robin Hood”. B.dk. 3. nov. 2010. http://www.b.dk/boeger/portraet-af-teenageren-som-robin-hood. Set 19. maj 2016).

Karen Lise Søndergaard Brandt, der også er kendt inden for branchen, og som også har været tilknyttet center for børnelitteratur i Jyllands-Posten, skriver:

... I en fuldstændig neddæmpet tone fortæller Louis Jensen om ungdommeligt vovemod og skingrende fanatisme, rigtigt og forkert, fantasi og virkelighed, liv og død ... Det er en både smuk og modig bog, som helt sikkert vil skabe debat i klasseværelserne og tvivl i teenagesindene. (Karen Lise Søndergaard Brandt: ”Louis Jensen: 2 kroner og 25 øre”. Bog.guide.dk. 11. dec. 2010. http://kortlink.dk/m9eh. Set 19. maj 2016).

I 2010 satte litteraturredaktør på Berlingske, Jens Andersen, romanen på sin Top Ti over årets danske litterære udgivelser. Som det eneste børne-/ungdomslitterære værk (Jens Andersen: ”Her er årets 10 bedste danske bøger”. B.dk. 15. dec. 2010. http://www.b.dk/boeger/her-er-aarets-10-bedste-danske-boeger. Set 19. maj 2016).

Jeg forventer derfor at læse en fremragende, men også svært tilgængelig ungdomsroman, som måske ikke vil være så let at undervise i, og som kræver grundig lærerforberedelse, hvis det skal lykkes. Det er faktisk også pga. denne udfordring, at jeg har valgt netop denne roman til dette forløb.

Jeg er således styret af andre mål end min personlige læseinteresse.

Gennemlæsning:

Det fiktive univers er umiddelbart et genkendeligt og realistisk univers. Der er en familie, der virker ganske ’dansk og almindelig’. Faderen er dommer, moderen lærer, og hovedpersonen har en lillesøster, der leger med Barbiedukker og Lego. Familien har penge nok, og på overfladen er alt idyl og ’normalt’. Men der er en konflikt i familien.

Faren er dominerende og bestemmer en del, og han kan fx bestemme, at drengen skal på kostskole, uden, tilsyneladende, at tale med drengen om det. Faren går meget op i lov og orden, hvilket tilskrives hans erhverv, men også i at verden skal være retfærdig. Retfærdig er, efter hans mening, at der er lov og orden. Det fiktive univers’ ’normalitet’ og realisme brydes i det øjeblik, drengen sætter sig ind i lastbilen og kører sydpå. Fra da af er universet et andet, og magiske eller fantastiske elementer kommer ind. Drengen får Anne med på turen, tilsyneladende uden at hun undres, tværtimod: Det er derfor, jeg holder af dig, siger hun til, at hovedpersonen er skør (s. 120). Der er andre mærkelige elementer i historien fra da af, fx at børnene slipper over grænser uden problemer, tanker benzin og ikke bliver forfulgt og overhovedet lykkes med at køre den lange tur alene. En hvid dame, der måske er en engel, er et decideret magisk element.

Jeg lægger især mærke til hovedpersonens udvikling fra et næsten uskyldigt engagement i de fattige i ulandene til et fanatisk og sygeligt forhold til det, hvor målet i den grad kommer til at hellige midlet, og som gør, at han mister sin sans for godt og ondt og faktisk ender med at blive kategoriseret som syg. Han bliver, tilsyneladende, farlig for sine omgivelser: Jeg var ikke farlig længere (s. 158). Jeg undrer mig over, hvad det er, der sætter hovedpersonens adfærd i gang? Hvorfor bliver han mere og mere fanatisk?

Jeg oplever, at jeg undrer mig over familien. At faren måske er en meget dominerende far, der presser resten af familien til at leve op til forventninger, de, især sønnen, ikke kan eller vil leve op til: Inderst inde…ønsker han, at jeg skal være dommer (s. 14). Hvad er det egentlig for en familie, han vokser op i? Kan der være noget galt i den? At familielivet ikke er så idyllisk, som man umiddelbart tror, antydes måske s. 17: Hun er lærer. Hun blev gift med dommeren, dengang hun blev gravid. …min mor vil gerne, at vi har det godt. I det hele taget er der her en overbestemthed, der peger i retningen af, at der måske er noget med familien, der ikke er, som det skal være. På den måde binder det udfyldelsen af tomme pladser.

Jeg oplever også, at bogen handler om, hvad retfærdighed er? Den handler desuden om, hvornår man er (psykisk) syg, og hvornår er man rask? Det oplever jeg ikke, man får svar på.

Det væsentligste træk ved tekstens fiktive verden er hovedpersonens oplevelser og fortolkning af det, han ser. Vi ser gennem ham, og derfor forekommer hans blik på tingene at være rimelige og i orden, og først da det går galt, føler vi, at der er noget galt.

Genlæsning:

Tekstens verden fremstår realistisk, indtil hovedpersonen og Anne kører til Afrika i den store lastbil, og de til sidst møder den hvide dame/englen, der hjælper dem videre, så de kan komme helt dertil. Jeg er i tvivl om, hvorvidt de rent faktisk tager afsted, eller det hele foregår i hovedpersonens fantasi. Er der en rejse eller ej? Det får jeg ikke svar på i teksten. Men vi ser en konkret og realistisk verden, hvor børn går i skole og har en fritid, hvor de ser tv, og hvor familien lever et typisk middelklasseliv. Vi ser det hele fra hovedpersonens synsvinkel og kan kun se det, han ser.

Teksten er organiseret med en ramme, der i tilbageblik (vi får i begyndelsen ikke at vide, hvorfra (tidsmæssigt) der ses) får historien om hovedpersonens rejse fra engagement til vanvid. Han beretter nøgternt og fragmenteret, køligt iagttagende.

Der gengives en del dialog, som ofte får lov at stå alene, ukommenteret, fx s. 51, men i nogen tilfælde kommenterer fortælleren på dialogerne: Ingen grund til uro, siger min far og nikker. Det betyder, hun må rejse sig (s. 54). På den måde opleves tekstens tid og rum gennem fortællerens iagttagelser og kommentarer/refleksioner, og vi får alt serveret gennem ham, men vi får ikke meget at vide om familien og dens problemer eller om hovedpersonens sygdom (eller om han er syg?). Hovedpersonens forhold til andre mennesker er i det hele taget underbestemt. Vi hører om alle dem, han taler med, omkring uretfærdigheden i verden, men vi hører ikke om, at han taler med dem om andet. Det peger i retning af, at han er syg, at han ser verden på en meget bestemt måde.

På det overbestemte niveau får vi at vide, at hovedpersonen er syg, og vi erfarer, at noget i hans liv er gået galt. Er det køreturen, eller er den blot noget, han forestiller sig? Er Anne død, eller lever hun? Findes hun, eller er hun en del af hovedpersonen fantasi/syge forestillinger? Jeg ved da godt, at Sara ikke har set Anne henne i skolen. Det er der ingen, der har. Hun ligger i en kiste nede i jorden (s. 148) tyder på, at hun måske aldrig har eksisteret. Mens …Annes stol er tom (s. 148) alligevel antyder, at det faktisk er hændt, og at hun faktisk er død? Vi får det ikke at vide.

Fokuslæsning: Sidste afsnit

I bogens sidste 1½-sides kapitel med titlen ”Slut” tager forfatteren symbolerne i brug. Søsteren Sara kommer og besøger hovedpersonen, der er syg og nu ikke længere er farlig. Det har han altså været, kan vi forstå. Hvorfor og hvordan, det kan vi ikke vide. Har han vitterligt kørt en lastbil ned gennem Europa og helt til Nordafrika, hvor de er blevet overfaldet, og Anne er død, eller har han bare opført sig mere og mere mærkeligt og er endt på en psykiatrisk afdeling? Hvad er det, han har gjort, der er farligt? Det at stjæle en lastbil virker ikke som noget, der er farligt i den forstand. Har han selv dræbt Anne? Begravet hende?

Saras opførsel tyder på, at hovedpersonen er syg, og at det meste er foregået i hans fantasi. Hun taler ikke om Anne, hun lader faktisk som ingenting, hvilket får mig til at tænke på, at Anne er en del af hovedpersonens fantasi: Sara fortsætter med at åbne tasken (s. 158).

Et af forfatterens ofte brugte symboler bliver også benyttet i denne historie. Sara har et hjerte med til hovedpersonen, som han kan have stående. Det har vinger (som en engel), hvide vinger, de minder om englevinger. De kan flyve, mener hovedpersonen i hvert fald. De bevæger sig, hvilket igen antyder, at han er syg, han ser ting, der ikke er.

Hjertet er et symbol på kærlighed og her måske på kærligheden mellem de to søskende, der tilsyneladende er alene. Hvorfor er det kun Sara, der besøger ham? Uden forældrene? Hvor er de henne? Er det dem, der er døde og har blødt? Er det derfor, han er farlig? Jeg oplever, at overbestemtheden ikke understøtter denne fortolkning, da Sara så næppe ville være så kærlig og forstående over for drengen. Hun klemmer hans hånd, igen og igen, hvilket jeg tolker som et symbol på hendes kærlighed til ham. Hun forstår ham og er klar over, han er syg. Men også, at han har en mission, som hun på en måde forstår. Dette understøttes af, at hun tidligere i historien faktisk har givet sine lommepenge til hovedpersonens projekt. Hun er altså på den måde med ham. Hun forstår ham, selvom hun er klar over, han er syg. Det er derfor, hun har en gave med til ham. Gavens symbolske karakter, et hjerte med vinger, der kan flyve det op i himlen, viser, at hun elsker ham, forstår ham og forstår hans trang til at ville gøre oprør mod det etablerede samfund og den uretfærdighed, der er. Det, at hjertet rent faktisk kan flyve, beskrives sprogligt ved, at der stilles spørgsmål, som man ikke forstår, da spørgsmålet henviser til et ’de’: Og gør de? Ja, det gør de: Vingerne bevæger sig… (s. 159).

Sprogligt er der et par steder, hvor ordvalget gør, at jeg oplever, at Anne måske er en fantasifigur, fx s. 158: jeg ved DA godt… (min fremhævning. Da’et antyder her, at hovedpersonen i en mere realistisk forståelse af verden er klar over noget andet) eller – på samme side -: Sara FORTSÆTTER med at åbne… (som om intet er hændt. Min fremhævning).

Hele den sproglige, nøgterne og iagttagende måde at fortælle på, som om alt det hovedpersonen siger, er logisk og indlysende rigtigt, gør, at vi som læsere følger hovedpersonen tanker, og derfor ikke oplever, at han måske bliver mere og mere syg. Han er jo blot konstaterende, han fortæller ikke, han iagttager. Med dommerens nøgterne, objektivt iagttagende blik.

Fortolkning:

Min genlæsning og fokuslæsning bekræfter på nogle områder min første antagelse, nemlig at symboler som hjertet, og her også engle og (engle-)vinger, spiller en rolle for tekstens fortolkning.

Jeg mener, at min tolkning af familiens mulige sammenbrud er på grænsen af, hvad teksten kan bære. Det fremgår ikke eksplicit nogle steder, men antydes, og bliver aldrig rigtigt bekræftet. Dette ville muligvis være en overfortolkning, noget, der kan diskuteres med de studerende. For fortolker de fx symbolerne, som jeg gør det? Betyder et hjerte med vinger det samme for dem som for mig i min læsning? Symbollæsning rummer jo både de traditionelle tolkninger, et hjerte symboliserer kærlighed fx, men her tilbydes noget særligt, nemlig et hjerte med vinger. Lægger det ikke automatisk noget til den ellers kulturelt forudbestemte fortolkning af hjertet som symbol? Og i så fald, det samme for alle læsere?

Til toppen

Artiklen i pdf-format

Læs hele kapitlet (metodeintroduktion, eksemplarisk analyse og kommentar til metoden) i denne pdf.

Til toppen

Glossary

Eksplicit

betyder 'direkte' eller 'åbenlyst' - i modsætning til implicit, der betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået'.

Tomme pladser

En tom plads  er et sted i en tekst, hvor modtageren (fx læseren af en skønlitterær tekst) selv skal fortolke sig frem til, hvad betydningen er.

metodebogen.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2018 | CVR 27301754 | | ISBN 978-87-998642-1-8 | Kontakt