Metodeintroduktion

Abstract

Hvordan hænger sprog, litteratur og erkendelse af verden sammen? Disse spørgsmål er den kognitive forståelse af litteratur optaget af. Ifølge den består litteratur af sprog, og sproget afspejler den viden og de forestillinger, vi har om verden. I det følgende afsnit introduceres der kort til det teoretiske grundlag for denne kognitive sprog- og litteraturforståelse ('Om grundlaget'). Herefter præsenteres de overordnede perspektiver i en kognitiv litteraturforståelse ('Om metoden'). Her fremhæves sammenhængen mellem sprog, kulturel viden om verden, sanselige erfaring og begrebsdannelse som omdrejningspunktet for en kognitiv litteraturanalyse. Dernæst præsenteres 3 indgange til den kognitive analyse: metaforer, kognitive modeller og billedskemaer ('Metodens redskaber og deres anvendelse'). Disse tre indgange eksemplificeres i en samlet analyse af Christina Hesselholdts kortprosatekst Rullegardinerne. Afsnittet afrundes med kommentarer til metodens relation til andre metoder og dens didaktiske perspektiver.

Til toppen

Om grundlaget

Den kognitive litteraturanalyse er udviklet fra 1980'erne og frem på baggrund af kognitiv sprogteori. Den kognitive sprogteori er udviklet af forskellige sprogteoretikere i den sidste del af det 20. århundrede (bl.a. George Lakoff, Mark Johnson og Mark Turner), der på forskellige måder har fremhævet den samme grundlæggende pointe, nemlig at sproget er udtryk for den måde, vi tænker på.

Den kognitive sprogteori er blandt andet nået frem til, at vi bruger metaforer til at erkende verden med (Lakoff og Johnson 1980). Metaforer er noget, man ofte forbinder med en særlig litterær måde at bruge sproget på. I modsætning til dette har den kognitive sprogteori påvist, at metaforer er en grundlæggende del af det daglige sprog og af den menneskelige erkendelse: Vi forstår et begreb via et andet begreb. Fx forstår vi ofte en diskussion som en krig: 'Vi nedkæmper modstanderens argumenter'. Vi kommer tilbage til den kognitive opfattelse af metaforer, men den viser den tætte sammenhæng mellem sprog, litteratur og erkendelse, som er kernen i den kognitive analysemetode. Her ses litteraturens sprogbrug som udtryk for, hvordan mennesker tænker, også i vores dagligdags verden (Turner 1991, 1996). I den kognitive litteraturforståelse ser man således på litteratur ud fra en sproglig og kognitiv vinkel og spørger: hvad kan litteraturens sprogbrug fortælle om, hvordan mennesker tænker og erkender?

Til toppen

Om metoden

Sprog og viden om verden

For at forstå, hvordan man kognitivt set forbinder sprogbrugen i litteratur med menneskers forståelse af verden, må vi se på, hvordan den kognitive sprogteori beskriver sammenhængen mellem sprog og verden.

Den kognitive sprogteori påpeger, at den menneskelige erfaringsverden og den kulturelle viden om verden er en del af sproget. Vi kan ikke forstå sproget uden viden om verden. Dette skal opfattes meget konkret (Schank og Abelson 1977, Lakoff 1987). Der er i hvert enkelt ord indskrevet viden om verden, som er en del af ordets betydning. Den type af viden om verden, som er på tale, kaldes både kulturel baggrundsviden og encyklopædisk viden (Eco 1996, Davidsen 2006). Det er viden om alt mellem himmel og jord, om stort og småt. Det er viden om heste, paraplyer, is, tørke, fattigdom, ensomhed, kælke, børnefødselsdage, spioner, frisører etc. Når vi siger, at vi skal til frisøren, så har vi en kulturel baggrundsviden om, hvad en frisør er, hvad man laver hos en frisør, hvordan en frisørsalon ser ud etc. Hvis vi ikke har denne form for kulturel baggrundsviden, forstår vi ikke sproget, eller vi fejlfortolker det. Det sker fx når elever i 6. klasse forstår beskrivelsen af en kakkelovn i et fattigt arbejderhjem som en hyggelig brændeovn (Sørensen 2002). Eksemplet skal ikke bruges til at udstille elevers uvidenhed, men viser, at man har brug for baggrundsviden for at forstå sproget. Dette er særligt vigtigt at være opmærksom på i forhold til litteratur, fordi den kulturelle baggrundsviden indgår i skabelsen af de litterære universer.

Fx trækker de indledende sætninger fra Helle Helles roman Ned til hundene på en stor mængde af kulturel baggrundsviden:

Jeg leder efter et godt sted at græde. Det er slet ikke let at finde sådan et sted. Jeg har kørt rundt i bus i flere timer, nu sidder jeg på en vakkelvorn bænk helt ude ved kysten. Her er ingen færger. Kun en pram, der fragter kreaturer frem og tilbage til en ubeboet ø. (Ned til hundene s.5).

Dette citat trækker både på viden om at græde, steder hvor man græder, busture, vakkelvorne bænke og bænke ved kysten, kyster som sådan, færger, pramme, kreaturer og ubeboede øer. Denne viden er indskrevet i sprogets betydningsindhold som en kulturel baggrundsviden. Den kan vi ikke umiddelbart slå op i en ordbog.

Litteratur, sanselig erfaring og kulturel viden

Overordnet hænger sproget altså kognitivt sammen med vores måde at tænke verden på, fordi sprogets betydningsindhold består af vores viden om verden. Den kognitive forståelse af litteratur fremhæver på den baggrund, at litteraturen handler om vores forestillings- og erfaringsverden. Den handler om, hvordan vi som mennesker erfarer, erkender og forstår verden. Det står også centralt i en fænomenologisk forståelse af litteratur (Hansen 2008, 2011). Fænomenologien pointerer som filosofisk retning, at verden altid er en erfaret og sanset verden. Objekterne i verden bliver for mennesket til fænomener, der kan opleves på mange måder. Fx kan kysten, en kælketur eller en frisør opleves forskelligt alt efter sammenhængen og synsvinklen. Fra et fænomenologisk perspektiv er et objekt i verden således ikke bare et simpelt objekt, der kan erkendes én gang for alle, med et fænomen, der kan erfares på mange måder, i mange sammenhænge, fra mange vinkler (Davidsen 2011).

Det interessante ved en kognitiv tilgang til litteratur er, at den gør denne fænomenologiske erfaringsverden mere konkret, så vi kan fastholde den i analysen. Det er dog ikke kun de sanselige erfaringer, der udgør indholdet i litteraturen. Den kulturelle viden spiller også en central rolle. Denne viden er ofte overleveret og tillært implicit som en del af kulturen og sproget. Man kan sige, at den udgør det semiotiske betydningsindhold i sproget. Det semiotiske betydningsindhold består af de betydninger, som er blevet skabt som kendte betydninger i en kultur. Disse betydninger er dog i princippet hele tiden til diskussion, men de fleste af dem oplever vi som normale, fordi de optræder som velkendte i vores i kultur (Eco 1976). Fx at 'rød' betyder stop og 'te' betyder hygge. Men 'rød' betyder også hidsig, varm og meget andet. Der er altså rigtig mange betydninger i spil på samme tid, men vi kender dem alle sammen, og de indgår netop i sproget som den kulturelle baggrundsviden.

I litterære og sproglige analyser skelner man ofte mellem denotativ og konnotativ betydning for at angive, at der er nogle betydninger (de denotative), som er mere grundlæggende og bogstavelige end andre (dem vi kan slå op i en ordbog), mens der er andre betydninger (de konnotative), som vi kan tilføje som ordenes kulturelle merbetydninger. Denne skelnen kan man også med den italienske sprogforsker og filosof Umberto Eco (Eco 1984) betegne som forskellen på semantisk og encyklopædisk betydning, men såvel Eco som den kognitive sprogteori (Schank og Abelson 1977, Turner 1996) vil afvise, at man faktisk kan lave en sådan skelnen. Det er netop den kognitive sprogteoris pointe, at ordenes semantiske eller denotative betydning ikke kan løsrives fra viden om verden. Betydningen af fx ordene hund, kyst og frisør kan ikke adskilles fra en bredere kulturel viden. Dette kan vi i hvert fald ikke gøres, uden at vi hermed begrænser betydningsindholdet. Hvis man fx forstår en kakkelovn som en varmekilde på en linje med en brændeovn, forstår man ikke fuldt ud betydningen af dette ord. Ligesom man ikke forstår betydningen af ordnet kyst, hvis man ikke har sanselige forestillinger om en kyst.

Begrebsdannelse og fællesmenneskelige erfaringer

Det er - i forlængelse af den kognitive sprogforståelse - litteraturens særlige opgave at udfolde den kulturelle viden om verden, der er indskrevet i sprogets indhold. Litteraturen bidrager til at udvikle den kulturelle baggrundsviden og hermed også sprogforståelsen. Det er mere præcist forståelsen af det begrebslige indhold i såvel sproget som litteraturen, som den kognitive tilgang udvikler ved at skabe en bevidst, reflekteret og nuanceret forståelse af det sanselige og kulturelle indhold i litteratur.

Det er ofte manglende indsigt i det begrebslige indhold (de sanselige og kulturelle betydninger) i sproget, der får litterære tekster til at fremstå som vanskelige. Den kognitive tilgang tilbyder en analytisk indgang til dette indhold, som også udgør en åbning mod et fællesmenneskeligt velkendt indhold i litterære tekster, der går på tværs af kulturer og historiske perioder. Meget af den ældre danske litteratur handler netop om den begrebslige forståelse af fællesmenneskelige erfaringer.

Vi skal nu se nærmere på, hvordan disse fællesmenneskelige erfaringer kommer til udtryk i litteraturen.

Til toppen

Metodens redskaber og dens anvendelse

Den viden, vi har om verden, er ifølge den kognitive sprogteori organiseret og indskrevet i sproget på forskellige måder i form af metaforer, som kognitive modeller og som billedskemaer. Vi vil i det følgende beskrive disse tre 'kognitive former' nærmere og forklare deres anvendelse i den litterære analyse.

Det følgende såvel som det foregående bygger på min tidligere introduktion til kognitiv litteraturanalyse (Davidsen 2011). Her betegnes kognitive modeller dog som begrebsskemaer, og der sondres mellem tre indgange til analysen: den metaforiske, den metonymiske (kognitive modeller/begrebsskemaer) og den topologiske (billedskemaer). I nærværende artikel betegnes de tre indgange i stedet som metaforer, kognitive modeller og billedskemaer. Beskrivelsen af metaforer fylder mest i det følgende, da denne kognitive form er den, der er mest udfoldet beskrevet i den kognitive tilgang til litteratur.

Til toppen

1. Metaforer

Metaforer er kognitivt set en kognitiv form, og det vil sige en form, som man bruger til at forstå verden med. En metafor er derfor en forståelsesform, hvor man anvender et begreb til at forstå et andet begreb med. Som nævnt kan man forstå diskussion som krig ('Det argument slog hårdt'), eller vi forstår tid som penge ('Jeg sparer tid ved at tage bilen'). De enkelte metaforer udtrykker den måde, vi forstår fænomenet på (her diskussion og tid). Vi lægger normalt ikke mærke til alle de metaforer, vi bruger, men sproget forudsætter, at vi kender dem, for at vi kan forstå udtryk som 'Han vandt diskussionen' eller ' Du kan bruge din tid bedre' (Lakoff og Johnson 1980).

Den slags dagligdagsmetaforer indgår som en naturlig del af sproget og i litteraturen, og de indskriver indirekte vores kulturelle forståelse (fx at vi forstår diskussioner som krig og tid som penge) både i sproget og litteraturen. Derudover handler litterære tekster ofte om metaforernes kulturelle indhold og de udvider og udvikler metaforerne, så de kan udtrykke nye erkendelser (Lakoff og Turner 1989).

Metaforer spiller således flere roller i den litterære tekst:

  • Den sproglige og litterære forståelse er afhængig af, at vi kender de metaforer, der bruges
  • Metaforerne udtrykker vores kulturelle forståelse af begreber
  • Metaforer anvendes til at udtrykke nye erfaringer og forståelser

I det følgende vil vi præsentere begreber fra den kognitive metaforteori, som kan være en støtte i analysen af metaforer. Begreberne skal først og fremmest være en hjælp til at få blik for den rolle, metaforer spiller i litterære tekster. Begreberne udgør en indgang til at åbne det betydningsmæssige potentiale i metaforerne op.

Dagligdagsmetaforer

Som nævnt udgør metaforer en central og ubevidst del af det daglige sprog. Vi bruger konstant metaforer uden at bemærke dem. De følgende udtryk er eksempler på en række daglig- dagsmetaforer, som vi anvender, uden at vi er opmærksomme på dem:

  • Jeg vil ikke sluge den antagelse. (IDÉER ER MAD)
  • Det vil tage år for denne teori at folde sig ud. (IDÉER ER PLANTER)
  • Han løb tør for ideer. (IDÉER ER EN RESSOURCE)
  • Har du spillet dine kort rigtigt? (LIVET ER ET SPIL)
  • Hun er blomstret op. (LIVET ER EN PLANTE)
  • Der har været mange forhindringer på min vej. (LIVET ER EN REJSE)
  • Barnet er på vej. (FØDSEL ER ANKOMST)

Som det fremgår af eksemplerne, anvender vi flere metaforer for ét og samme fænomen (fx IDÉER), og samme fænomen kan bruges i flere metaforer (fx PLANTE). Derfor er det heller ikke nemt altid at afgøre, hvilken metafor der er på spil. Eksemplet 'Barnet er på vej' kan således også både anskues som FØDSEL ER ANKOMST og LIVET ER EN REJSE. Alt efter hvilken metafor man anvender, vil man fremhæve forskellige aspekter ved fødslen, enten at det er afslutningen på en proces (graviditeten) eller at det er en del af en længere proces (livet).

Vi fremhæver altså forskellige aspekter ved et fænomen gennem den metaforiske forståelse. Således afspejler metaforen IDÉER ER PLANTER en bestemt opfattelse af ideer, nemlig som en plante. Dette betyder ikke, at man bogstavelig talt opfatter en idé som en plante, men man opfatter fx udviklingen i forskellige faser som et centralt aspekt ved idéudvikling, som fremhæves ved plante-metaforen. Metaforer udpeger og fremhæver på denne måde betydningsmæssige dele og aspekter ved andre fænomener. Det er disse betydningsmæssige nuancer, der er det centrale i de litterære analyser.

Mapping-struktur

Metaforerne er et plastisk og fleksibelt betydningsmæssigt fænomen, der overfører dele fra et begreb (fx plante) til andet begreb (fx idéer). Denne overførselsstruktur betegnes i den kognitive metaforteori som mapping (Lakoff og Turner 1989). Man skaber således en metafor ved at overføre ('mappe') et begreb fra et kildeområde (source) til et målområde (target). Det er ikke hele begrebet i sig selv, der overføres, men dele fra begrebet, hvilket også tydeligt demonstrerer, at begreber indeholder flere og ofte ret komplekse betydningselementer. Dette eksemplificeres her med LIVET ER EN REJSE:

De ovenstående mappings ligger blandt andet bag følgende metaforer:

  • Han sidder fast (FORHINDRING ER EN UDFORDRING)
  • Hun skal vælge, hvilken vej hun vil gå (VEJKRYDS ER VALG)
  • Han har en tung bagage (BAGAGE ER ERFARINGER)

Der er flere dele fra rejsen, der kan overføres til livet end dem, der er angivet her, men det er som nævnt ikke alle dele fra et kilde-begreb (her REJSE), der overføres på et mål-begreb (her LIVET). Fx overfører vi ikke transportmidler fra rejse til livet. Udtrykket 'Han kører med tog' har fx ikke en metaforisk betydning. Man kan dog overføre hastighedsaspektet fra rejsen til livet; det giver således både metaforisk mening at sige 'Han har fart på' og 'Han er gået i stå'. Når først en metafor er i brug, kan den imidlertid i mange tilfælde udvides på nye og overraskende måde, hvilket vi kommer tilbage til. Det er dog som angivet ikke enhver udvidelse, der giver mening. Metaforer giver netop kun mening, hvis de udpeger et relevant aspekt ved et andet begreb.

Specifikke og generiske metaforer

I den kognitive metaforteori skelner man mellem forskellige typer af metaforer (Lakoff og Turner 1989). Man skelner blandt andet mellem specifikke og generiske metaforer. De specifikke metaforer er konkrete metaforer, hvor et konkret begreb, fx PLANTE overføres på et abstrakt begreb, fx IDÉ eller LIV. Disse metaforer er med til at gøre abstrakte begreber (fx IDÉ eller LIV) mere forståelige ved at gøre dem mere konkrete ( som fx PLANTE).

Der findes dog også mere abstrakte metaforer, som betegnes generiske metaforer. Det er fx TILSTAND ER STED, som kommer til udtryk i følgende udtryk 'Han kom igennem den vanskelige tid'.

I de generiske metaforer overføres et abstrakt begreb på et andet abstrakt begreb, og de kan derfor heller ikke beskrives som en mapping-struktur, hvor dele fra det ene begreb (fx STED) overføres på det andet begreb (fx TILSTAND). I stedet indgår de generiske metaforer ofte i mere specifikke metaforer, og de betegnes netop som generiske metaforer, da de kan generere mange forskellige specifikke metaforer.

De generiske metaforer er fx TILSTAND ER STED, OP ER GODT, NED ER DÅRLIGT, DET INDRE ER DET YDRE, SUBJEKTET ER EN BEHOLDER. Man kan genfinde dem i specifikke metaforer som

  • Han kommer ikke ud af stedet (TILSTAND ER STED/ LIVET ER EN REJSE)
  • Hun er ved at eksplodere (SUBJEKTET ER EN BEHOLDER, FØLELSER ER VÆSKE UNDER PRES)

De generiske metaforer findes dog også som metaforer i sig selv:

  • Han føler sig nede (NED ER DÅRLIGT)
  • Hun er ovenpå (OP ER GODT)
  • Hun føler sig spærret inde (SUBJEKTET ER EN BEHOLDER)

De generiske metaforer hænger sammen med basale kropslige erfaringer og er forbundet med billedskemaer, som vi skal se på senere. Her vil vi opholde os ved det, som vi har været inde på tidligere, nemlig at én og samme metafor kan opfattes ud fra flere metaforer, da dette især gælder for de generiske metaforer. De vil, som vist, tit være del af specifikke metaforer, og en og samme metafor vil ofte kunne forstås ud fra flere generiske metaforer. Ser vi på eksemplerne for oven på de generiske metaforer, så vil de alle kunne forstås ud fra TILSTAND ER STED. Fx udtrykker 'Han føler sig nede' også en tilstand som et sted: dårligt humør som et rum, der er nedenunder. Dette ekspliciteres i den specifikke metafor 'Han er nede i kulkælderen'.

De generiske metaforer er gode til at gribe abstrakte erfaringer i den litterære analyse. Derudover kan de udgøre en forholdsvis enkel indgang til tekster, der forekommer fremmedartede eller vanskelige.

Følgende første strofe fra digtet Hierte-Suk af Kingo fra 1681 kan umiddelbart fremstå vanskeligt

Naar jeg, O GUd paa Havet er
Og Bølge-ryggen giennemskiær
Da kand jeg mig erindre
At i mig selv der er et Hav

Men ved at forstå det som DET INDRE ER DET YDRE, som en metaforisk beskrivelse af en oprørt indre følelsestilstand, der beskrives via et oprørt ydre (havet), gøres digtet tilgængeligt som udtryk for en almen erfaring. I dette tilfælde anvendes der også en specifik metafor sammen med den generiske, nemlig FØLELSER ER ET LANDSKAB. Digterens oprørte følelser spejles altså i et oprørt hav. Tilsammen skaber de to metaforer en effektiv analytisk indgang til digtet. De udgør fortolkningsnøgler, der forbinder velkendte erfaringer, fra dagligdags metaforer, med litteraturens erfaringsverden.

Som nævnt er såvel generiske som specifikke metaforer velkendte. Fordi de er kendte og anvendes automatisk i det daglige sprog, betegnes de i den kognitive metaforteori som konventionelle metaforer. Der findes dog også mere kreative metaforer, som betegnes billedmetaforer. Dem skal vi nu se nærmere på.

Billedmetaforer

Billedmetaforer er metaforer, der overfører billedet af et konkret fænomen på billedet af et andet konkret fænomen (Lakoff og Turner 1989). Metaforen behøver ikke at være kendt på forhånd, men skabes ofte som enkeltstående metaforer. I billedmetaforen overføres billedet af noget på billedet af noget andet via formmæssige eller visuelle ligheder. Fx anvender Michael Strunge i 2. vers i digtet Natmaskinen (Vi folder drømmens faner ud, 1981) billedmetaforen 'stjerneknapper':

Langsomt oplades natten af byens lys
Stjerneknapperne blinker

Her overføres formen og størrelsen fra knapper på stjerner og får den til at fremstå som del af en maskine.

Billedmetaforerne adskiller sig fra de konventionelle metaforer ved netop ikke at være konventionelle, og de lader sig ikke analysere ud fra kendte metaforer. Nogle billedmetaforer bliver dog kendte, og så fungerer de som konventionelle metaforer, som fx 'bleg som et lagen'.

Den kreative brug af metaforer

Billedmetaforer udgør eksempler på en kreativ brug af metaforer, men litteraturen bruger ofte også konventionelle metaforer på nye måder. Hermed udvider litteraturen den begrebslige forståelse af metaforerne. Den tilføjer nye erfaringer og betydninger til dem. Denne litterære brug kalder vi en kreativ brug af metaforer. Den finder både sted i det daglige sprog og i litteraturen.

Den kognitive metaforteori skelner mellem forskellige måder at udvide en metafor på, nemlig udvidelse, udvikling, problematisering og komponering (Lakoff og Turner 1989, Davidsen 2011). Her vil vi dog sammenfatte de forskellige kreative udfoldelser til det grundlæggende forhold, at metaforer kan udvikles og skabe nye betydninger. Det centrale i den litterære analyse er at undersøge de nye betydninger, som den kreative brug af metaforer, skaber. Her vil vi se på et par eksempler.

Tove Ditlevsens indleder digtet Sommernat! (Lille verden, 1942) med

København har vaagne Øjne, som et vagtsomt Dyr

Hun skaber her en usædvanlig billedmetafor, hvor København beskrives som et dyr. Det er almindeligt, at vi kan opfatte byen som levende (den vågner, den ånder og har puls), men det er usædvanligt at give den øjne og opfatte den som et vågent dyr, der er på vagt.

H. C. Andersens I Danmark er jeg født udgør et andet eksempel på en metaforisk udvidelse:

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme
der har jeg rod, derfra min verden går
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når

H. C. Andersen bruger en kendt metafor på en lettere udvidet måde. At 'slå rod' er en velkendt metafor, der kommer fra LIVET ER EN PLANTE, men normalt slår man rødder et mere lokalt sted end i en nation. Andersen opfatter dog netop her nationen metaforisk som et lokalt og personligt hjem, og udvider denne metafor ved at tilføje en moder og det danske sprog som moderens stemme. Hermed gøres Danmark til et intim og kærligt hjem, man kan elske som sin moder.

Som bekendt har Natasja lavet en anden fortolkning af Danmark i sangen Giv mig Danmark tilbage. Her sammenligner hun Danmark med en ven, som hun har mistet:

Ey danmark, hvad sker der for dig?
Jeg savner dig, jeg vil ha' dig tilbage,

Et og samme fænomen kan altså beskrives forskelligt og med forskellige betydningskonsekvenser, som udtrykker forskellige forståelser og sansninger.

Blendingmodellen

Netop den kreative brug af metaforer kan gøre metaforanalysen vanskelig, fordi der er mange metaforer, der ikke umiddelbart synes at passe til velkendte metaforer. Det har fået Gilles Fauconnier og Mark Turner til at udvikle en mere overordnet model, som beskriver, hvordan man generelt skaber mening ved at forbinde to forskellige begrebslige områder (Fauconnier og Turner 1998). Denne model betegnes blendingmodellen.

Blendingmodellen kan opfattes som en udvidelse af den mappingmodel, der er beskrevet tidligere. I blendingmodellen forbinder man som i mappingmodellen betydningsdele fra to forskellige begreber (her kaldet betydningsrum), men modellen beskriver også hvilke ligheder, der forbinder de to begreber og den beskriver, hvordan de sammenblandes eller blendes i det, som her betegnes en ny konstrueret mening:

Blendingmodellen er i praksis nem at arbejde med, fordi man tager afsæt i, hvad der konkret sammenlignes i teksten (Fx Nation og Hjem hos H.C. Andersen eller By og Dyr hos Tove Ditlevsen). Man behøver altså ikke at gennemskue, hvilke konventionelle metaforer der er på spil. Derudover viser modellen, hvilken ny mening der konstrueres, når to begrebsverdner forbindes, fx nationen som et intimt og kærligt hjem. Endelig ekspliciterer modellen også den abstrakte lighed mellem de to begreber; det er 'tryghed' og 'det velkendte', der forbinder nation og hjem. Derudover synliggør modellen i lighed med mappingmodellen også de betydningsdele, som begreberne (betydningsrummene) består af.

Modellen illustreres kortfattet her med H.C. Andersen-analysen (analysen kunne udvikles yderligere ved at tilføje flere betydningsdele fra Nation og Hjem):

Blendingmodellen angiver gennem sin opbygning en trinvis tilgang til metaforanalyse, der kan beskrives som:

  • Trin 1: Udpeg den centrale metafor i teksten
  • Trin 2: Beskriv betydningsdelene i de to betydningsrum
  • Trin 3: Beskriv forbindelserne mellem de to betydningsrum (de konkrete modstykker og den abstrakte lighed)
  • Trin 4: Beskriv den konstruerede mening i det blendede rum

Hvis der ikke er en tydelig metafor i en tekst (trin 1), kan man i stedet udpege et centralt begreb, som har en metaforisk betydning og undersøge, hvad det sammenlignes med. I beskrivelsen af betydningsrummene (trin 2) skal man være opmærksom på, at alle dele fra begrebet i princippet kan inddrages. Det vil sige, at alle betydningsdele fra Nationen/Danmark og Hjem indirekte er til stede kan bruges i sammenligningen, hvis det giver mening. Det er desuden relevant at overveje, om der indgår velkendte metaforer (fx her LIVET ER EN PLANTE).

I den konkrete analyse kan man bevæge sig frem og tilbage mellem trinene og mellem at udfylde de forskellige rum. Som vi har været inde på, kan man vægte forskellige betydninger, og der er ikke et endeligt facit. Analysen skal bruges til at få det betydningspotentiale frem, som teksten skaber. Da litterære tekster er kendetegnet ved at være flertydige (det er derfor, de skal fortolkes), vil der altid være flere analyseveje i en tekst. Der er også flere tilgange til den kognitive analyse, da den kulturelle og erfaringsmæssige viden om verden er indskrevet i sproget på flere måder, blandt andet i form af kognitive modeller, som vi nu skal se på.

Til toppen

2. Kognitive modeller

Kognitive modeller udgør netværk af konkret kulturel og erfaringsmæssig viden om verden, fx om frisører, somre, vakkelvorne bænke. Disse netværk udgør helheder, som vi kan referere til ved kun at nævne en del af dem. Fx skal jeg blot sige, at jeg har været ved frisøren for at aktivere forestillinger om, hvordan frisøren ser ud, hvordan frisørsalonen ser ud og hvad der sker i frisørsalonen. Ligeledes skal jeg blot nævne, at jeg har kørt med bus eller været en tur ved kysten, så dukker der et billede af busture og kyster op.

Kognitive modeller betegnes på forskellige måder i den kognitive tradition. De benævnes blandt andet som kulturel baggrundsviden, kulturelle modeller, mentale modeller, begrebsrammer eller begrebsskemaer (Davidsen 2006). Vi vælger her at bruges George Lakoffs begreb (Lakoff 1987), kognitive modeller.

Vi vælger desuden at skelne mellem tre typer af kognitive modeller: stereotyper, scripts og scenarier (Davidsen 2006). Stereotyper er kognitive modeller for personer og ting (fx frisør og bænk). Scripts er kognitive modeller for handlingsforløb (fx det der sker hos frisøren, busturens forløb). Scenarier er kognitive modeller for steder (fx frisørsalonen og kyster).

De tre typer af modeller hænger sammen, men det er centralt i analysen af litterære tekster at kunne skelne mellem dem, da litterære tekster bygger deres tekster op ved fx at lade scripts og scenarier beskrive en person. Fx kan en frisør som stereotyp beskrives både via scenariet frisørsalon og script, der beskriver begivenheder i en frisørsalon. Endvidere vil en og samme kognitiv model også både kunne anskues som scripts og scenarie (fx kan både fødselsdag og picnic opfattes som henholdsvis et scenarie og et script).

Overordnet trækker litterære tekster på kulturel baggrundsviden ved at nævne dele af en kognitiv model og så (metonymisk) trække på modellen som helhed, som vi viste med det tidligere citat fra Ned til hundene: "Jeg leder efter et godt sted at græde. Det er slet ikke let at finde sådan et sted. Jeg har kørt rundt i bus i flere timer, nu sidder jeg på en vakkelvorn bænk helt ude ved kysten. Her er ingen færger. Kun en pram, der fragter kreaturer frem og tilbage til en ubeboet ø." (Ned til hundene s. 5).

Vi kan nu mere præcist sige, at dette citat trækker på kulturel baggrundsviden ved at nævne kognitive modeller, som 'et sted at græde' (scenarie), 'at græde' (script), bus (stereotyp), vakkelvorn bænk (stereotyp), kyst (scenarie), færger (stereotyp), pram (stereotyp), kreaturer (stereotyp), ubeboet ø (scenarie). Teksten trækker, ved blot at nævne de enkelte modeller, en omfattende baggrundsviden ind i teksten som en implicit del af dens indhold. Teksten beskriver ikke, hvilken følelsesmæssig tilstand personen, der søger et sted at græde, er i, men vi ved, at der må være sket noget, som har gjort personen ked af det. Teksten beskriver heller ikke bussen, bænken eller kysten, men vi har forestillinger om, hvordan de ser ud.

Litterære tekster bruger således kognitive modeller til at trække baggrundsviden ind i teksterne og bruger samtidig de kognitive modeller til at bygge sine fiktive universer op. Vi kan se en verden tager form i Ned til hundene ved benævnelsen af de kognitive modeller 'et sted at græde', 'at græde', 'bus', 'vakkelvorn bænk', 'kyst' etc.

Litterære tekster bruger ikke kun kognitive modeller som byggesten, de er også med til at skabe og udfolde kognitive modeller. Citatet fra Ned til hundene udfolder således beskrivelsen af 'et sted at græde'. Denne kognitive model er en forholdsvis abstrakt kognitiv model, som ikke er beskrevet konkret på forhånd. Vi kender den for så vidt, vi har erfaringer med, at der er steder, der er mere oplagte at græde end andre, men man kan ikke sige, at vi har et helt konkret billede af scenariet 'et sted at græde'. Dette billede skaber citatet fra Ned til hundene imidlertid. Det er netop et bud på scenariet 'et sted at græde': en slidt bænk ved kysten et afsides og øde sted.

Litterære tekster bidrager med denne form for konkrete beskrivelser af kognitive modeller til at skabe den kulturelle baggrundsviden. Steen Steensen Blicher har således skabt kognitive modeller for heden, Henrik Pontoppidan har skabt kognitive modeller for fattigdom, social armod og landsbylivet, og Ludvig Holberg har skabt kognitive modeller for en lang række sociale stereotyper, der stadig lever i dag.

Anvendelse af kognitive modeller i den litterære analyse

Det er ikke nødvendigt i en litterær analyse at opremse alle de kognitive modeller, som en tekst trækker på - for der er uendeligt mange - men det er vigtigt at være opmærksom på den baggrundsviden, som de indirekte trækker ind i den litterære tekst. Det centrale for den litterære analyse er at udpege de kognitive modeller, som den litterære tekst i særlig grad omhandler, behandler og reflekterer.

I Helle Helles Ned til hundene beskriver hun, som i mange andre af sine romaner, kognitive modeller, der kan forbindes med et 'ikke-liv'. I Ned til hundene beskrives 'Putter og John' som to stereotyper, der repræsenterer et liv, hvor der ikke sker noget. De beskrives som stereotyper på baggrund af, hvad de gør, og hvordan de ser ud, men ligeså meget igennem de scenarier og scripts, der udfolder deres hverdagsliv. Tilsammen udfolder de forskellige kognitive modeller for det stillestående og begivenhedsløse liv.

I den litterære analyse er det målet at udpege gode eksempler på modeller, som både viser, hvordan de forbinder sanselige erfaringer og kulturel betydning og viser, hvordan de bidrager til en kulturel refleksion af vores kulturelle forestillinger.

Vi vil ikke her udfolde en større analyse af romanen Ned til hundene, men vil med et par eksempler illustrere, hvordan de kognitive modeller udfoldes i romanen. Som nævnt handler romanen gennemgående om det stillestående og begivenhedsløse liv. Det udfolder sig i modsætningen mellem jeg-fortælleren, der som stereotyp repræsenterer den kulturelle overklasse (forfatter og lægefrue), og Putter og John, der som stereotyper repræsenterer en provinsunderklasse. Beskrivelsen af Putter og John fylder mest i romanen, men følgende to eksempler på beskrivelser af henholdsvis jeg-fortælleren og Putter og John illustrerer dels, hvordan de kognitive modeller udfoldes og dels, hvordan de implicerer en kulturel refleksion af kulturelle forestillinger.

Jeg-fortælleren beskrives indledningsvis i denne passage:

Jeg ved ikke, hvad jeg forestillede mig med denne croissant med hønsesalat. Jeg beholder handskerne på, mens jeg spiser, dejflagerne drysser ned i skødet på min frakke. Jeg er toogfyrre år og stadig ude af stand til at tage ved lære. Jeg spiser croissanten fra midten, og jeg har ingen servietter med. Jeg rejser mig og børster frakken af, får mayonnaise på begge ærmer. Jeg er stiv i benene. Sætter mig igen. Det er ved at blive mørkt, blæsten tager til i skurets tag. (Ned til hundene s. 6).

Denne beskrivelse forbinder flere kognitive modeller. Den forbinder scriptet 'at spise croissanter med fyld', med stereotypen 'toogfyrre årig (kvinde) med frakke og handsker' og med scenariet '(bus)skur i blæst og mørke'. Vi ved ikke her, at der er tale om en kvinde og et busskur, men det udleder vi af de delvise beskrivelser af de kognitive modeller.

Beskrivelsen forbinder endvidere den sanseslige erfaring af 'at spise en croissant med hønsesalt fra midten med handsker på' og 'sidde i et busskur i mørke og blæst' med den kulturelle betydning af 'croissanter med hønsesalt' og 'toogfyrre årig kvinde med frakke og handsker'. Herigennem udfordrer beskrivelsen den kulturelle forestilling af en 40årig kvinde fra den kulturelle overklasse, som en person, der ved, hvad hun gør, har overblik og styr på sine handlinger. Det har hun ikke! Hun fremstår i stedet som fortabt, uden mål, organisering og kontrol.

Til sammenligning beskrives Putter og John på den efterfølgende side på denne måde:

Putte rejser sig og henter en lokalavis. Hun bladrer i den med benene oppe, hun er lidt kraftig over lårene. John kigger med over hendes skuldre og brummer imens. (...) De ser hele avisen igennem på den måde. Så folder hun den sammen og giver ham et lille dask på knæet med den:
- Hvad står den på?
- Con carne." (Ned til hundene s.7f).

Beskrivelsen her består af scriptet 'læse lokalavis', scenariet 'før middagen', stereotypen 'provinsunderklasse'. Denne beskrives henholdsvis ved at være 'lidt kraftig over lårene', gennem middagsmaden ('con carne', altså ikke chili con carne, men kun 'med kød') og gennem scriptet 'læse lokalavis'. Der sker ikke meget i denne beskrivelse, men der sker noget, der udgør små afsluttede handlinger: læse avisen og oplægget til at lave aftensmad. Der er således mere mål og retning i denne beskrivelse, end der var i beskrivelsen af 'at spise croissanter med fyld fra midten'. Derudover er der nærvær og samvær (fælles avislæsning, kropslig tæthed, dask på knæet).

Ved her at koble en sanselig erfaring af hverdagslig trivialitet og provinsunderklasse med nærvær og samvær og sætte det i opposition til overklassekvinden i det forblæste busskur, udfordres den kulturelle forestilling om provinsunderklasse som uden plan og mål. Derudover lægges der op til en mere generel kulturel refleksion af, hvad det vil sige at have et mål, at være organiseret, at have en plan, at have kontrol etc.

Det er de konkrete kognitive modeller, der skaber disse refleksioner, og det gør de netop i koblingen mellem sanselige erfaringer og kulturelle betydninger. Det er derfor de kognitive modellers repræsentation af kulturel betydning gennem konkrete sanselige beskrivelser, der er målet i den litterære analyse.

Til toppen

3. Billedskemaer

Der er en tredje og mere abstrakt måde, som vores viden om verden er organiseret på, og det er i form af det, den kognitive tradition kalder billedskemaer (Johnson 1987, Hansen 2011). Billedskemaer udtrykker vores måde rent kropsligt at være i verden set fra et sanseligt og topologisk synspunkt. Det kan virke abstrakt, og det er det også, men det er på samme tid meget basalt. Det handler om kropslige erfaringer som at stå op eller ligge ned, være inde i et rum, eller uden for det. Det handler også om tings måde at være på i et rum: i midten af noget eller ved siden af, oven på noget eller neden under noget. Alle disse typer af topologiske erfaringer er knyttet til kroppen og er sammenfattet i nogle relativt få billedskemaer, som fx op/ned-skemaet og beholder-skemaet. Billedskemaer betegnes billedskema, fordi de kan beskrives visuelt som punkter, linjer, flader og dimensioner.

Billedskemaerne er centrale i en kognitiv tilgang til sprog og litteratur, fordi de konkret viser, at vores erfaringsverden (at være en krop i et rum) har betydning for, hvordan vi forstår verden (Hansen 2011). De er også centrale i relation til en kognitiv forståelse af litteratur, fordi de viser, at vores sanselige og dermed fænomenologiske oplevelser af verden er central for sproget.

Billedskemaer er desuden et effektivt analyseredskab, som kan anvendes til, på en enkel og direkte måde, at åbne tekstens erfaringsunivers. Man kan således altid spørge til, hvilke kropslige eller rumlige erfaringer, der er på spil i teksten (Hansen 2011). Det skal vi se eksempler på nedenfor, men først skal de enkelte billedskemaer nævnes. Der er, i modsætning til metaforerne, hvor der er et uendeligt antal, et endeligt antal billedmetaforer. De beskriver hver især, hvordan en person eller en ting befinder sig i et rum:

  • Beholder-skema: et objekt befinder sig inden i eller uden på en beholder
  • Op/ned-skema: et objekt er vertikalt oprejst
  • Del-helhed-skema: et objekt indgår i en større helhed
  • Center/periferi-skema: et objekt befinder sig i midten eller i yderkanten
  • Figur/baggrund-skema: et objekt træder frem eller træder i baggrunden
  • Punkt/flade-skema: et objekt understøttes af et andet objekt
  • Balance-skema: et objekt er stabilt eller ustabilt
  • Vej-skema: et objekt bevæger sig horisontalt ad en bane

Anvendelse af billedskemaer i den litterære analyse

Billedskemaer er en god indgang til at få de sanselige, kropslige og topologiske aspekter af en erfaring frem i en tekst. I første strofe af Tove Ditlevsens digt Sommernat! (Lille verden, 1942) er der særligt ét billedskema, som træder frem og skaber en sanselig og kropslig erfaring af en by, der vågner, nemlig Op/ned-skemaet:

København har vaagne Øjne, som et vagtsomt Dyr
Strækker sig mod Morgengryets første, solblaa Stribe,
Slanke Taarne rankes imod hvide Sommerskyr
Vandet vugger blankt og blidt om Havnens høje Skibe

København, der strækker sig mod himlen, og de slanke ranke tårne tegner en bevægelse opad, som mimer kroppen, der vågner og strækker sig. Billedskemaet understreger hermed en sanselig og topologisk oplevelse af byen, der vågner. At vågne og strække sig er ofte en langsom og forholdsvis rolig bevægelse, og denne ro fremhæves i strofens sidste vers. Vandet, der vugger blidt omkring skibene udtrykker et Balance-skema, der netop understeger, at byen, der vågner, sanses som afstemt og rolig. En sanselig – æstetisk smuk - synsoplevelse formidles af Figur/baggrund-skemaer i både første vers, hvor byen træder frem mod morgengryets solblå stribe og i tredje vers, hvor slanke tårne i forgrunden har malerisk hvide sommerskyer i baggrunden. Strofens første vers, angiver dog også, via Center/periferi-skemaet, at der er noget, som står i yderkanten og venter, og som kan bryde roen i det maleriske sceneri (nemlig byen når den er helt vågen og i gang med dagen).

Via en billedskematisk analyse bliver det således tydeligt, at den topologiske sansning (Op, Balance, Baggrund, Periferi) af byens opvågnen spiller en central rolle. Det bliver også tydeligt, at sansningen af byen er en sammensat oplevelse, der både består en rolig opadstrækkende bevægelse, og indeholder en spænding, nemlig den fuldt vågne by, der lurer i udkanten af morgengryet.

Eksemplet her skal vise, at selvom den billedskematiske analyse kan forekomme abstrakt, så får den også på en præcis og enkel måde fat i sammenhængen mellem de sanselige og betydningsmæssige elementer i teksten.

Til toppen

Sammenfatning af den kognitive analyse

Vi har i det foregående peget på tre indgange til den kognitive analyse: metaforer, kognitive modeller og billedskemaer. De kan bruges samlet eller hver for sig alt efter, hvad der giver mening i forhold til den enkelte tekst. De tre former kan dog ikke adskilles helt, da de også er vævet sammen. Der indgår kognitive modeller i de specifikke metaforer (fx kognitive modeller for rejse) og betydningsrummene i blendingmodellen trækker også på kognitive modeller (fx Nation og Hjem). Ligeledes indgår der billedskemaer i de generiske metaforer (fx er billedskemaet Op/ned omsat i de generiske metaforer OP ER GODT, NED ER DÅRLIGT).

Uanset hvilke begreber, man anvender i den kognitive analyse, er det centrale dog under alle omstændigheder, at sproget anskues som et kognitivt fænomen, og det vil sige som forståelsesramme for vores virkelighedsopfattelse. Det betyder også, at det centrale i den litterære analyse fra en kognitiv vinkel er at afdække, hvordan litteraturen belyser vores virkelighedsforståelse. I den kognitive tilgang er der også en skærpet opmærksomhed i forhold til de sanselige forestillinger, som er indskrevet i sproget. Derfor bliver det samlende omdrejningspunkt i analysen relationen mellem de konkrete sanselige forestillingsbilleder og deres kulturelle betydning. Denne relation kan så - alt efter tekstens strukturer - analyseres ud fra metaforer, kognitive modeller og/eller ved hjælp af billedskemaer.

Til toppen

Artiklen i pdf-format

Til toppen

Glossary

H.C. Andersen

Dansk forfatter, der levede 1805-1875. Han er verdenskendt for sine eventyr, men skrev også digte, skuespil og romaner. Læs mere om H.C. Andersen.

Implicit

betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.

metodebogen.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2018 | CVR 27301754 | | ISBN 978-87-998642-1-8 | Kontakt