Kommentar til metoden

Kognitiv analyse i lyset af andre litterære metoder

Den kognitive analysemetode kombinerer en tekstnær analysemetode med inddragelse af tekstens kontekst og læserens forståelse af teksten. Hermed gør den op med den nykritiske og strukturalistiske ophævelse af litteraturens forankring i en kontekst. Den gør samtidig op med den individuelle og subjektive fortolkningstradition i såvel hermeneutikken som receptionsteorien, fordi den indfører et almenmenneskeligt perspektiv. Med dette almenmenneskelige perspektiv stiller den kognitive analysemetode også en udfordring til en historisk og samfundsmæssig forankring af litteraturen, nemlig at den forbindes med en almenmenneskelig kulturel kontekst og med tekstens sproglige indhold.

Hermed antydes det ikke, at den kognitive analysemetode kan overtage alle andre metoder. Den undersøger således ikke i sig selv, som nykritikken, mere traditionelle litterære former som fortæller, synsvinkel, komposition, personkarakteristik mv. Den har heller ikke fokus på tematisk eller narrativ betydningsdannelse, som den strukturalistiske metode, eller på at forankre litteraturen mere specifikt historisk og samfundsmæssigt. Andre litterære analysemetoder har altså andre fokuspunkter og bidrager med at belyse andre sider af litteraturens væsen. De andre metoder kan dog, alt efter, hvad der relevant, supplere den kognitive metode. Således har vi også i analysen af Rullegardiner berørt fortæller- og synsvinkelforhold.

Overordnet kan man yderligere sige, at den kognitive analysemetode på paradoksal vis nedtoner det særlige ved litteraturen ved at fremhæve den som et alment kognitivt og sprogligt fænomen, der udgør et ahistorisk udtryk for og refleksion af den menneskelige erfaringsverden. Hermed revitaliseres dog en filosofisk og stilistisk forståelse af litteraturen, da den i særlig grad styrker den begrebslige og sproglige forståelse af litteraturen.

Didaktiske perspektiver

Forståelsen af litteratur som et alment kognitivt fænomen er med til at forklare, hvorfor litteraturen står så centralt i uddannelsessystemet. Det gør den, fordi den er med til at udvikle vores almene virkelighedsforståelse. Litteraturen udvikler og træner begrebsforståelse og den bagvedliggende kulturelle baggrundsviden, som er nødvendig i vores virkelighedsforståelse. Uden begrebsforståelse og kulturel baggrundsviden er sprog og kommunikation vanskelig og stærk begrænset. Vi forudsætter utrolige mængder af kulturel baggrundsviden, når vi kommunikerer, og den begrebslige betydning i sproget er kompleks og mangfoldig.

Det er ikke kun litteratur, der udvikler og formidler begrebsforståelse og baggrundsviden. Det gør vores kommunikation som sådan, sociale medier, tv, aviser, blade, reklamer, film, musik m.m. Litteratur er dog det medie som sproglig kunstform, der mest detaljeret og nuanceret udvikler og udforsker vores begrebsverden.

Samtidig er det også vigtigt - i didaktisk sammenhæng - at være opmærksom på, at litteraturen er et medie, der kræver en udviklet begrebsforståelse og en stor kulturel baggrundsviden. Hvis man som læser af litteratur ikke besidder denne viden, er det vanskeligt at forstå litterære tekster. Derfor giver den kognitive analysemetode anledning til at koble videregående læseforståelse og litteraturanalyse sammen. Den kognitive forståelse af litteratur peger dog også på, at litteraturen altid er tilgængelig ud fra de basale menneskelige erfaringer, som den omhandler. Den kognitive analysemetode forbinder derfor en enkel og en avanceret tekstforståelse.

Til toppen

Glossary

Revitalisere

Re betyder 'igen' og vita betyder 'liv. Revitalisere betyder således 'live op igen', 'gøre levende igen' eller simpelthen: 'genoplive'.

metodebogen.dk | ISBN 978-87-998642-1-8 | © Jørn Ingemann Knudsen (redaktør og ansvarshavende) og forfatterne 2024 | Kontakt