Forslag til fremgangsmåder

Af ph.d., lektor Stefan Kjerkegaard, Aarhus Universitet. Udgivet på metodebogen.dk 2025.

Beskriv tekstens overflade og virkemidler
Fokus: Hvad møder os i teksten – og hvordan?
- Hvordan ser teksten ud? Beskriv tone, stil, rytme og stemning. Er den dyster, let, vred, nærgående, kejtet?
- Undersøg paratekster (forside, forord, genreangivelser, titel osv.).
- Notér sanselige eller særlige sproglige træk: gentagelser, metaforer, rytmer, syntaks.
- Hvad mærker du som læser – før du forsøger at forklare det?
Eksempel: Forsiden af Asta Olivia Nordenhofs det nemme og det ensomme fremstår både akavet og privat, hvilket farver læseoplevelsen allerede før første linje.
Læs med teksten – følg dens logik
Fokus: Hvad inviterer teksten dig til?
- Hvad vil teksten dig? Hvad føles vigtigt – ikke hvad er “temaet”?
- Træd ind i den implicitte læsers rolle: Hvilket blik forudsætter teksten? Hvilken samtale indbyder den til?
- Undgå at afkode eller afsløre – bliv i teksten og dens egen meningshorisont.
- Følg stemmens spor: Hvad interesserer teksten sig for? Hvad dvæler den ved?
Eksempel: Når Nordenhof skriver jeg kommer ind til dig nu, inviteres læseren ikke til at analysere, men til at følge en bevægelse: fra sprog til nærvær.
Undersøg affekt og stemning
Fokus: Hvordan mærkes teksten?
- Hvilke følelser eller stemninger vækker teksten? Melankoli, glæde, ubehag, ømhed?
- Hvordan formidles affekt gennem rytme, gentagelse, tomrum, pause eller intensitet?
- Er der affektive skift i teksten – hvor, og hvordan?
Eksempel: Teksten kan skabe en følelse af ensomhed ikke gennem erklæring, men gennem fravær – pauser, ubesvarede henvendelser, tomme rum.
Inddrag kontekst og relationer
Fokus: Hvordan er teksten forbundet med andet og andre?
- Har du læst noget lignende før – og hvordan minder det her om eller adskiller sig fra det?
- Hvad kan teksten være et svar på – i tiden, i samfundet, i litteraturen?
- Hvordan knytter den sig til en læser, en stemme, en situation?
Eksempel: Nordenhofs henvendelse til “morten” og “bjørn” åbner digtet op mod konkrete, udenforstående andre – det er ikke kun et lyrisk jeg, men en social tekst.
Overvej tekstens brugsværdi
Fokus: Hvad kan vi bruge teksten til – og hvordan bruges den allerede?
- Hvordan bliver teksten delt, citeret eller diskuteret (i anmeldelser, på sociale medier, i undervisning)?
- Hvilken funktion har den i din egen læsning? Trøster den? Provokerer den? Samler den dig?
- Hvordan arbejder teksten i et netværk – mellem forfatter, læser, kontekst og kultur?
Eksempel: det nemme og det ensomme bruges i offentlige debatter om kærlighed, vold, velfærd og klasse – men fungerer også for mange læsere som en slags privat støtte eller spejl.

***

Fase	Spørgsmål	Fokus	Eksempler
1. Beskriv tekstens overflade	Hvad ser og hører du i teksten? Hvordan opleves den?	Tone, stil, rytme, paratekst, sansning	“Bogens forside virker privat og iscenesat – det præger min læsning.”
2. Læs med teksten	Hvad inviterer teksten dig til? Hvilken læserrolle skaber den?	Følg tekstens logik og stemme – vær den implicitte læser	“Når jeget siger ‘jeg kommer ind til dig nu’, føles det som en gestus – ikke et tema.”
3. Undersøg affekt og stemning	Hvilke følelser vækker teksten – og hvordan?	Affektive mønstre, sprog, rytme, ubehag, glæde	“Den føles ensom og nær – ikke bare på grund af ordene, men på grund af pauserne.”
4. Se relationer og kontekst	Hvilke forbindelser aktiverer teksten? Til dig, til samfundet, til andre tekster?	Intertekst, kultur, sociale sammenhænge	“Henvisningen til ‘morten’ og ‘bjørn’ gør teksten social og åben.”
5. Overvej brugsværdi	Hvordan bruges teksten? Hvad gør den ved dig – og i verden?	Tekstens funktion, deling, anvendelse, virkning	“Digtet trøster og åbner for sårbarhed – jeg tænker mere end jeg tolker.”

***

Brug i undervisningen

Lad elever eller studerende arbejde med modellen i tre faser:

Før-læsning: Aktivér forhåndsviden og affektive forventninger (paratekst).
Under-læsning: Læs langsomt og mærk stemningen – ikke jagt på fortolkning.
Efter-læsning: Tal om brugsværdi og relationer – hvad gør teksten ved jer? Brug modellen som afsæt for analyse, men også for refleksion, dialog og kreativ skrivning.

Til toppen