Eksemplarisk analyse

Kognitiv analyse af Christinas Hesselholdts 'Rullegardinerne'

Den følgende analyse eksemplificerer, hvordan metaforer, kognitive modeller og billedskemaer kan anvendes i en samlet kognitiv analyse af en hel tekst. Analysen er en lettere omskrivning af en analyse, der også præsenteres i bogen Kognitiv litteraturanalyse (Davidsen 2011).

Kortprosa-teksten Rullegardinerne fra Christina Hesselholdts Hovedstolen (1998) beskriver et erindringsglimt fra et barndomsbesøg hos bedsteforældrene i et hus med stråtag. Stråtaget er centralt, da teksten udvikler sig fra at beskrive en almindelig aften i stuen hos bedsteforældrene til at beskrive en aften eller nat med tordenvejr. Teksten trækker derfor overordnet på kulturel baggrundsviden om tordenvejr i huse med stråtag og på kulturel baggrundsviden om barndomsbesøg hos bedsteforældre. Denne kulturelle baggrundsviden kan kobles direkte til de tre kognitive analyseniveauer:

  • metaforer, som forbindes med tordenvejr og besøg hos bedsteforældre
  • kognitive modeller i form af stereotyper for tordenvejr og bedsteforældre, scenariske modeller (hvordan ser landskabet i tordenvejr ud, hvordan ser bedsteforældres stue ud etc.) og scripts (tordenvejrets forløb, herunder tordenkaffe og aktiviteter man laver med sine bedsteforældre som barn)
  • billedskemaer, der beskriver de sanselige erfaringer med tordenvejr og besøg hos bedsteforældre.

Novellen trækker på denne baggrundsviden, men er også med til at udfolde og reflektere den. Vi skal nu se på, hvordan den gør det i forhold de metaforer, kognitive modeller og billedskemaer, som den bruger.

Til toppen

1. Brugen af metaforer i 'Rullegardinerne'

Metaforbrugen står særligt centralt i Rullegardinerne, fordi teksten indleder med at slå tekstens temaer an igennem en enkelt billedmetafor: Når rullegardinerne blev trukket ned, blev der lagt låg på den æske, som stuen i forvejen var. (afsnit 2) Med denne indledende billedmetafor ('stuen som æske med låg') skaber teksten sin fortolkningsramme: barnets oplevelse af besøg hos bedsteforældrene som indelukket og klaustrofobisk. Denne oplevelse understøttes kognitivt af det billedskema, beholder-skemaet, som billedmetaforen også indeholder. Den fremhæver en kropslig erfaring af indelukketheden, hvilket vi vender tilbage til i analysen af billedskemaer.

Den indledende æske-metafor efterfølges af to andre metaforer: begravelse og lyset, der slukkes. Begge viser, at stuen ikke kun er karakteriseret ved lukkethed, men også ved manglende liv:

Min morfar sagde: Vi skal vel heller ikke sidde for åben begravelse, og kom tungt på benene.
Der var fire vinduer i stuen. Som den, der anbringer metalhætten omkring flammens levende ansigt og kvæler det, trak han det ene voksfarvede rullegardin efter det andet ned over verden udenfor. (afsnit 2-3).

Tilsammen skaber tekstens første seks linjer en trist, stillestående og klaustrofobisk stemning, og sammenfattet beskriver Rullegardinerne en sanselig oplevelse, som udspiller sig i modsætningen mellem den indelukkede stue og det voldsomme tordenvejr, mellem inde og ude, mellem stilstand og bevægelse.

I første omgang skal vi se nærmere på den metaforiske beskrivelse af det stillestående og livløse. De tre metaforer, som teksten anvender, udgør to billedmetaforer ('stuen som æske med låg' og 'stuen som begravelse') og en konventionel specifik metafor (LIVET ER EN FLAMME). Alle tre metaforer er forholdsvis velkendte. Det betyder, at de implicit trækker en del kulturel viden ind i teksten, som man, som læser, måske ikke er opmærksom på i første omgang, men som er virksom i teksten. Samtidig udvikler teksten metaforerne kreativt og er hermed til at udvide betydningen af dem. Det skal vi nu se nærmere på.

Æske-metaforen

Æske-metaforen er velkendt i udtryk som 'Hun lægger låg på sine følelser', og den trækker både på beholder-skemaet (billedskema), og på den kendte metafor LIDENSKAB ER EN VÆSKE UNDER PRES. Denne metafor fortæller, at æsken/stuen undertrykker følelser. At rullegardinernes nedrulning er lig med undertrykte følelser, ekspliciteres imidlertid ikke i teksten. Det ligger i stedet som en underforstået kulturel viden. Metaforen LIDENSKAB ER EN VÆSKE UNDER PRES fortæller desuden indirekte, at der er en anspændt situation i stuen, der i princippet kan eksplodere (tordenvejret udgør en udledning af denne spænding).

Æskemetaforen anvendes derudover eksplicit som en billedmetafor, der overfører æskens form på stuen, som dermed får form af og sanses som en firkantet lukket beholder uden åbninger. Man kan ikke komme ud eller ind.

Begravelsesmetaforen

At stuen som lukket æske indeholder undertrykte følelser, fremhæves i begravelsesmetaforen. Når morfaren siger: Vi skal vel heller ikke sidde for åben begravelse, angiver han, at det ikke skal være synligt for andre, at der ikke er noget liv i stuen, og det må formodes, at det skyldes, at livet er holdt nede. Dette understøttes af mormoren, der ikke tåler morfarens tale (afsnit 6). Der tåles ikke noget liv.

Begravelsesmetaforen udgør både en billedmetafor (man kan se bedsteforældrene sidde nedbøjede og triste i stuen som begravelsesgæster) og en begrebslig metafor, der fortæller, hvordan vi oplever en stemning, nemlig som 'død'. Mere formelt trækker den specifikke begravelses-metafor på den generiske metafor TILSTAND ER STED. Stemningen i stuen (tilstanden) er lig med stemningen til en begravelse (sted).

Begravelses-metaforen er for så vidt velkendt. Hvis stemningen i et rum er indesluttet, stillestående eller dyster, kan man sige, at der hersker en begravelsesagtig stemning. Teksten her udvikler dog metaforen ved at lade den fungere som en billedmetafor, der indirekte trækker en række visuelle indholdselementer ind i beskrivelsen, som blandt andet bedsteforældrene, der sidder nedbøjede og triste i stuen som begravelsesgæster. Vi vender tilbage til denne kreative brug af metaforen nedenfor.

Livet er en flamme

Nedlukningen af rullegardinerne, der beskrives metaforisk som ... metalhætten omkring flammens levende ansigt, der kvæler flammen, er en billedmetaforisk udgave af den kendte metafor LIVET ER EN FLAMME (som kan slukkes). I dette litterære tilfælde udvides denne kendte metafor billedligt ved anvendelsen af metalhætten (også en billedmetafor), der føres ned over lyset for at slukke det. Derudover vendes metaforen LIVET ER EN FLAMME om, så flammen får liv. Den tilføjes et ansigt, hvilket er en billedmetaforisk udvikling. Denne udvikling (flammens ansigt) understreger, at det er det levende liv, rullegardinerne lukker ned. Det er næsten et konkret menneske (ansigtet), der direkte kvæles. Det skaber en grotesk effekt i et ellers stillestående univers.

Den kognitive og kreative brug af metaforerne

Som det fremgår, indskriver de forskellige metaforer en mængde indirekte indhold i teksten, som er med til at skabe (kognitiv) forståelse af, hvad der ligger bag den stillestående stemning. Det er særligt æske-metaforen og LIVET ER EN FLAMME, som er med til at skabe denne forståelse, nemlig at det er undertrykte følelser og undertrykkelse af liv, som skaber en trist og 'død' stemning. De skaber derudover også sammen med begravelses-metaforen en sanselig oplevelse af stuen og af fraværet af liv. Det er vanskeligt at beskrive, hvordan fravær af liv ser ud, men det er netop dette brugen af billedmetaforerne - og særligt den kreative brug - her bidrager til.

Blendinganalyse af begravelsesmetaforen

Man skal altid vurdere, hvor detaljeret man skal lave metaforanalyserne. Det vurderes ikke her at være nødvendig at udfolde dem yderligere i forhold til analysen af teksten, men for eksemplets skyld vælger vi at udfolde analysen af den ene af dem, nemlig begravelsesmetaforen, gennem blendingmodellen og '4-trins analysen':

Trin 1 i analysen består i identifikationen af begravelsesmetaforen i teksten gennem udsagnet Vi skal vel heller ikke sidde for åben begravelse. Vi skal herefter identificere, hvad begravelse sammenlignes med. Dette er Stuen og mere specifikt bedsteforældrene og barnet, der sidder i stuen. Det siges ikke direkte, men fremgår af udsagnet Vi skal vel ... ikke sidde....

Trin 2 består i beskrivelsen af metaforens to dele som to betydningsrum. Vi skal udpege de betydningsdele fra henholdsvis Begravelse og Stue, som nævnes direkte eller indirekte i teksten (vi trækker her på vores viden om begravelse og stue som kognitive modeller). Da der ikke nævnes andet end 'begravelse' eksplicit i teksten, må vi trække på det, der fremgår implicit af teksten, og det knytter sig i første omgang umiddelbart til 'Stuen' som betydningsrum. Den beskrives heller ikke særlig direkte, men indirekte fremgår det, at Stuen her indeholder bedsteforældrene, en særlig 'nedlukket' stemning og en undertrykkelse af liv.

Trin 3 består i at udpege forbindelserne mellem de to betydningsrum ved at udpege, hvad der er modstykker i Begravelse til Stuen. Personerne i Stuen svarer til begravelsesgæster ved Begravelse (og deres triste, stivnede og nedbøjede holdning), stemningen i stuen svarer til stemningen ved en Begravelse (tung, sørgelig, nedtrykt, stillestående), og undertrykkelsen af liv svarer til døden eller ophør af liv ved Begravelse. Den mere abstrakte lighed mellem de to rum kan betegnes som Fravær af liv.

Man kan udpege flere modstykker mellem de to rum (fx indretningen af rummene, som vi kender fra metaforen TV SOM HUSALTER). Man kunne også udpege flere detaljer (fx at der også hersker en alvorsfuld og højtidelig stemning ved en begravelse). Vi har valgt her at fokusere på de modstykker, som umiddelbart synes relevante i forhold til tekstens univers.

Trin 4 består i at beskrive den nye mening, der konstrueres, når modstykkerne i de to betydningsrum forbindes. I den nye mening integreres betydningsdele fra Begravelse med Stuen, så der skabes en indirekte beskrivelse af bedsteforældrene i stuen som triste og nedbøjede (som var de til deres egen begravelse). Stemningen i stuen fremstår som tung, sørgelig og nedtrykt, og undertrykkelsen af liv kan som nævnt forstås som død eller ophør af liv.

Blendinganalysen viser overordnet, hvordan begravelses-metaforen tilføjer betydninger til stilstanden i stuen, som den ikke har i sig selv. Det er især manglen på liv, dødheden, som begravelsen overfører på stuen, men den skaber også et klart billede af bedsteforældrenes stillesiddende kroppe, deres stivnede ansigtsudtryk, og den skaber en oplevelse af en trist og sørgelig stemning. Begravelses-metaforen bidrager således både med en sanselig oplevelse og en kognitiv forståelse af stemningen i stuen.

Blendinganalysen kan forekomme unødvendig omstændelig, men den demonstrerer omfanget af den betydning, der indskrives indirekte i teksten via den simple angivelse af begravelsen som metafor. Den viser også mere præcist, hvordan den metaforiske mening dannes, og hvad den består af.

Tordenvejret og sansedetaljer

Den livløse stemning i stuen beskrives i Rullegardinerne i opposition til tordenvejret, der bogstaveligt talt bryder stilheden og lyser stuen op. Metaforisk beskrives tordenvejret billedmetaforisk ved at udvide en række kendte tordenvejrsmetaforer (kursiv fremhæver metaforerne):

  • lynene, flydende metal, der dryppede i siksak ned ad himlen (afsnit 9)
  • kastede chokerende glimt af lys (afs. 9)
  • lyn, der trak røde skær over himlen (afs. 9)
  • brag kom rullende ... og eksploderede (afs. 9)
  • lynet flammede op (afs. 9)
  • brag, som splittede alt ad (afs. 11)
  • ... beskudt med hvide kugler [hagl], små æg ramte ruderne (afs. 17)
  • Haglenes pisken (afs. 17)
  • tordenbragene var trukket oven på hinanden som lag af tøj (afs. 17)
  • lyd som tøj, der flænses (afs. 17)

Det er gennemgående den sanselige oplevelse af lyn, tordenbrag og hagl, som metaforerne beskriver. Nogle er mere velkendte end andre (fx LYN SOM ILD, HAGL SOM PISKEN), mens andre udgør en kreativ udvikling (LYN SOM FLYDENDE METAL, TORDENBRAG SOM LAG AF TØJ).

Derudover anvendes Gud som metafor: lyn, der trak røde skær over himlen, som om de havde fået has på Gud, og Gud nu brændte (afs. 9). Det er særligt relevant at bemærke, at denne metafor indfører barnets synsvinkel. Det er barnet, ikke den voksne retrospektive fortæller, der anskuer lyn som Gud, der brænder. Hermed markeres forskellen på fortælleren (den voksne) og synsvinklen (barnets). Det manglende sammenfald mellem de to, mellem fortæller og synsvinkel, medfører overordnet en dobbelthed, som skaber en uafklaret åbning i fortællingen. Det vender vi tilbage til.

Det særlige ved tekstens tordenvejrsmetaforer er deres fokusering på sanselige detaljer. Det er et gennemgående stilistisk træk ved teksten, at den næsten fotografisk fokuserer på isolerede sanselige elementer. Hermed forstærkes sansningen, den tilføres intensitet og styrke.

Dette ses også i den metaforiske beskrivelse af stuen: Den sidste strimmel mørke forsvandt med en smaskende lyd, så var der kun os i en oplyste æske (afs. 5). Og lidt efter ... så ville gardinerne blive rullet op i skarpe smæld (afs. 6).

Den metaforiske beskrivelse af modsætningen mellem den indelukkede stue og det åbnende tordenvejr har således to funktioner i teksten. Den beskriver den overordnede tematiske modsætning, og den udgør beskrivelsen af en sanselig oplevelse af detaljerne i de to scenarier.

Til toppen

2. Brugen af kognitive modeller i 'Rullegardinerne'

Den sanselige oplevelse står også centralt i tekstens brug af kognitive modeller og medvirker til, at de kognitive modeller i Rullegardinerne bruges på en atypisk måde litterært set. Typisk bygges de litterære universer op med kognitive modeller, som indskriver kulturel baggrundsviden, som teksterne reflekterer og udvikler på forskellige måder (jf. eksemplet fra Ned til hundene). I Rullegardinerne bruges de kognitive modeller også til at bygge universet op, men på en forholdsvis minimalistisk måde. Teksten beskriver overordnet scenariet 'besøg hos bedsteforældre', der inkluderer stereotyperne 'morfar' og 'mormor', scenariet 'stue', scenariet og scriptet 'tordenvejr'.

Hver især indskrives de kognitive modeller kun via få detaljer, der blot trækker en minimal baggrundsviden ind, og de anvendes ikke til at reflektere kulturel baggrundsviden. Dette er med til at skabe tekstens minimalistiske stil og indhold, og det kan give en oplevelse af (kulturel) tomhed i teksten. I fraværet af en 'kulturel dybde' skabes i stedet en sanselig overflade, som lader de enkeltstående detaljer træde endnu tydeligere frem.

I den første beskrivelse af stuen fremstår den enkel, som et rum med fire vinduer og vindueskarme fulde af blomster. På denne baggrund træder den æblespiral, som mormoren laver, særlig tydeligt frem: Hun ville skrælle et æble i én strimmel, der voksede og dinglede i spiraler fra hendes roterende hånd (afsnit 6).

Denne type enkeltstående sansninger har gennemgående tre funktioner i teksten. De er, om end på en selektiv måde, med til at udfolde beskrivelsen af det sanselige indhold i de kognitive modeller (men frakoblet en kulturel betydning), de er med til at skabe en æstetisk effekt ved at skabe sanselige tableauer, og endelig - og det er det centrale - repræsenterer de barnets partielle sansning.

Det er barnets synsvinkel, barnets oplevelse af besøget hos bedsteforældrene, der kan forklare, hvorfor sansningerne fremstilles uden kulturel baggrund: Det er den måde, barnet oplever på. Barnet har ikke den kulturelle baggrundsviden, der skal til for at fortolke sansningerne, og derfor står de løsrevet. Det skaber dog samtidig den nævnte æstetiske effekt, som udnyttes af den retrospektive voksne fortæller. Det er fortælleren, der fastholder sansningerne som æstetiske sansebillederne. Den selektive sansning kendetegner således ikke kun barnets perception af verden. Den fastholder også et fænomenologisk erfaringsniveau, som i sig selv har æstetiske kvaliteter. Det får sansningen til at træde i forgrunden og til netop at løsrive sig fra en kulturel baggrundsviden. Denne samtidighed af barnets og kunstnerens perspektiv skaber den omtalte dobbelthed i fortællingen: Det barnligt simple møder den komplekse æstetisering.

Dette er tydeligt i det andet stue-scenarie - den fremmede stue om natten - som er mere udfoldet beskrevet, men som dog fortsat fastholder de enkeltstående sanseiagttagelser. Stuens natlige fremmedhed beskrives blandt andet ved hjælp af de glemte ting: I askebægret lå æbleskrællen og hendes øreklips, margueritter kantet med guld, ting, der ikke ville have ligget der, hvis det var morgen (afs. 9). Denne sansning træder i teksten tydeligt frem som både en naiv iagttagelse og en isoleret æstetisk figur.

Mormoren beskrives ligeledes igennem en række sanselige tableauer i forbindelse med den natlige påklædning: natkjolen, som hun trak over hovedet den var af kunststof og fik hendes hår til knitre og rejse sig (afs. 12), benklæderne med de lidt for vide ben (afs. 12), chemisen [af] tyndt hvidt stof med et mønster af tusindvis af huller (afs. 12).

Brugen af kognitive modeller bruges altså i Rullegardinerne til at skabe 'baggrundsløse' stiliserede tableauer med få iøjnefaldende sanselige detaljer.

Til toppen

3. Brugen af billedskemaer i 'Rullegardinerne'

I en billedskematisk analyse af teksten er det først og fremmest beholder-skemaet i billedmetaforen 'stuen som æske med låg', der er central. Ved at anskue denne metafor ud fra en billedskematisk vinkel fremhæves, som berørt, en kropslig oplevelse af barnets erfaring af indespærring i bedsteforældrenes stillestående stue. Beholder-skemaet understreger, at stuen er lukket. Der er ikke nogle åbninger og ingen mulighed for at komme ud. Derfor er tordenvejret kærkomment. Det medfører, at der åbnes mod verden (rullegardinerne rulles op), og det indfører et vej-skema, som angiver bevægelse. Det er modsætningen mellem det statiske og indelukkende beholder-skema og det dynamiske og åbnende vej-skema, der udfolder sig topologisk i fortællingen.

Derudover spiller op/ned-skemaet også en rolle. Når rullegardinerne bliver trukket ned i tekstens indledende sætning, er der et fænomenologisk tryk på ned, som angiver, at nu lukkes livet ned. Det har også en metaforisk betydning, men refererer topologisk til den grundlæggende kropslige erfaring af, at liv og virksomhed er forbundet med 'op', med kroppens oprejsthed, mens 'ned' er forbundet med kroppen som liggende ned, og det manglende liv, det implicerer (som søvn, sygdom, død). Derfor forbindes 'ned' også med den livløshed, der hersker i stuen. Rullegardinerne, der lukkes ned, er overordnet symbolet på fraværet af liv, mens rullegardinerne, der trækkes op, symboliserer en tilbagevenden til livet.

Stilistisk spiller billedskemaerne også en rolle. Figur/baggrund-skemaet er, som det er fremgået, gennemgående i tekstens stilistiske udtryk. De enkeltstående sansninger fremtræder på en enkel baggrund, som forstørrer dem. Det er, som nævnt, både det fæno-æstetiske blik og barnets sanselige perception, der skaber dette fokus. Begge kan de være udtryk for et ønske om at undgå, at de enkelte sansedetaljer blive opslugt af omgivelserne - altså bliver en del af helheden. Man kan med andre ord beskrive det stilistiske greb, der isolerer sansefigurerne, som et skematisk værn mod del/helhed-skemaets ophævelse af det individuelle. Under alle omstændigheder er stilen i Rullegardinerne præget af figurer, der træder frem på en baggrund, frem for dele, der integreres i en helhed.

Til toppen

Fortolkning

Det befriende tordenvejr, der skaber bevægelse og kraftfulde udtryk i den stillestående og livløse stue, skaber ikke kun liv i forhold til livløsheden, det redder også barnet fra den truende stue. Overordnet fremstiller fortællingen barnets lidt diffuse fornemmelse af ubehag ved at være lukket inde i bedsteforældrenes langsomme liv, der næsten allerede er overgået til døden.

Stuen beskrives direkte som truende: ... stuen truede fra alle sider (afsnit 6). Det er grundlæggende den trussel, som stuen udgør for barnet, der beskrives igennem de indledende metaforer, som direkte udpeger det indelukkede som en indespærring (æsken med låg), ophør af liv (begravelsen) og et liv, der bevidst lukkes ned (flammens ansigt, der kvæles).

Samtidig signalerer teksten dog til dels en positiv forståelse af de sanseindtryk, som barndomserindringen også indeholder. Det kommer til udtryk i den æstetiske forstærkning af de sanselige detaljer. Det skaber en dobbelthed, der er omtalt nogle gange. Dobbeltheden medfører en stemningsmæssig og fortolkningsmæssig spænding i teksten, der er en effekt af det manglende sammenfald mellem barnets frygtsomme og utrygge sansning af verden og den modne forfatters æstetiske fremstilling af sansningen. Spændingen opløses ikke, men forenes i den sanselige minimalisme.

Den kognitive analyse har desuden fremdraget et særligt kognitivt aspekt ved den moderne minimalistiske litteratur, nemlig det forhold, at den kun i sparsomt omfang inddrager den kulturelle baggrundsviden i teksterne. Det giver disse tekster et overfladisk præg, men samtidig skaber det også den tableauagtige virkning, som får teksterne til at fremstå som sansebilleder.

Til toppen

Kommentarer til analysen

Den foregående analyse er for eksemplificeringens skyld struktureret ud fra de tre kognitive indgange. Det skal dog understreges, at det ikke altid giver mening at analysere en tekst ud fra både metaforer, kognitive modeller og billedskemaer. Man kan ofte komme langt i en analyse ved kun et se på enkelte metaforer, kognitive modeller eller billedskemaer. Det er den specifikke tekst, som skal være styrende for analysen. Analysen er et værktøj, en hjælp til forståelse af litteratur. I en didaktisk kontekst er den dog også udtryk for en teoretisk tekstforståelse. Derfor er en bevidst begrebsbrug og eksplicit tekstforståelse påkrævet, men med henblik på analysen af teksten som helhed.

I den kognitive analysemodel er det således afgørende, at man forstår metaforer, kognitive modeller og billedskemaer som kognitive former, der forbinder sproget, litteraturen og vores virkelighedsforståelse. Den kognitive analyses mål er at undersøge, hvordan metaforer, kognitive modeller og billedskemaer i den enkelte tekst er med til at beskrive, udvikle og reflektere vores fænomenologiske sansning af verden og vores begrebsmæssige kulturelle forståelse.

Til toppen

Til toppen

Glossary

Eksplicit

betyder 'direkte' eller 'åbenlyst' - i modsætning til implicit, der betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået'.

Implicit

betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.

metodebogen.dk | ISBN 978-87-998642-1-8 | © Jørn Ingemann Knudsen (redaktør og ansvarshavende) og forfatterne 2024 | Kontakt