Af Simon Østermark Andreasen, lektor på Munkensdam Gymnasium. Udgivet på metodebogen.dk v. Jørn Ingemann Knudsen, 2016.

Her til sidst vil jeg kort opliste de fordele og ulemper, man bør være opmærksom på, når man bruger den psykoanalytiske metode som litteraturkritisk metod

Det positive

• Metoden er god til at opdage og forklare reaktionsmønstre og mulige årsager hertil. I analysen her ser vi det mest tydeligt i forhold til, at jeget er præget af en konflikt mellem det’et, overjeget og omverdenen, eller jungiansk set i personaen, i mødet med det voksne arbejdsliv.
• Metoden giver gode symbolske tolkninger. I denne analyse er det mest oplagte eksempel farverne og fejlenes betydning.
• Metoden kan ud fra en mere biografisk vinkel kaste lys over skabelsesprocessen.

Det negative

• Man kan nemt overfortolke, fx ved at kigge for meget efter fallossymboler. Her i analysen ligger det på en måde lige for at forstå de korte remser seksuelt. I analysen har jeg valgt ikke at gå ud ad den vej, fordi de ikke direkte kobles til andre dele af handlingen. Men det skal på den anden side ikke afvises at læse en onanistisk bevægelse (trække i en stang) og en ufuldstændig driftsudfoldelse (tre små stød) ind i disse remser, hvilket jo også kan passe med den kritik af livet på fabrikken, som novellen kan læses som. Men denne læsning bør man dog nok fremsætte med forsigtighed.
• Man skal passe på med at gætte om ting, man ikke kan vide noget om. Fx ville jegets fokus på kontrol og pertentlighed ud fra Freuds teori kunne begrundes som en problemfyldt gennemlevelse af den anale fase. Men det kan vi ikke ud fra teksten vide noget om, og derfor bør man også være meget forsigtig med at fremsætte forklaringer på sådanne felter.
• Man kan komme til at tvinge teksten ind i en bestemt forståelsesramme. Den kan også læses i helt andre retninger end den psykologiske.
• Et spørgsmål til selve teorien er, om den er for stærkt præget af sin samtid? Sidst i 1800-tallet var samfundet præget af en streng, victoriansk seksualmoral, hvorfor der var stor brug for et overjeg til at tæmme og holde seksualiteten ’pænt indenfor jakkesættet’. I dag er seksualiteten ikke så tabubelagt, og man kan derfor kritisere teorien for at lægge for stor vægt på seksualitetens betydning. Måske er det i dag med den store fokus på selviscenesættelse snarere sociale normer om succes og karriere, der præger overjeget?