Undersøgelsesorienteret litteraturpædagogik i praksis

Indledning

I nedenstående afsnit vil jeg præsentere to lærervejledninger fra forløbet i 1.g-klassen. De indeholder opgaver baseret på de syv strategier til henholdsvis Polterabend og NETTO og fakta, som begge er noveller fra Jan Sonnergaards novellesamling Radiator (2011).

Vi brugte cirka to lektioner á 1,5 time på hver af de to noveller.

Efter titlen på hver øvelse følger en parentes, der angiver den estimerede tid for den pågældende øvelse.

PS: Det er dog vigtigt at understrege, at tiden blot er vejledende, da der kan være behov for mere tid til nogle øvelser og mindre til andre. Da et undersøgelsesorienteret forløb jo bygger på elevernes induktive tilgang, er det ikke altid muligt at planlægge på forhånd, hvor lang tid en øvelse tager at udføre, hvis den skal udføres med et læringsmæssigt givtigt resultat. Som rettesnor for tidsforbruget kan man tage udgangspunkt i det undersøgelsesorienterede pædagogisk princip om, at hvis eleverne skal have tilstrækkeligt udbytte af et forløb, skal de have tilstrækkelig tid til at fordybe sig i både tekst og arbejdsopgaver.

Til venstre for strategiikonet vises et ikon, som angiver, om øvelsen skal udføres alene, i par, i grupper med fire deltagere eller i plenum:

Til toppen

Lærervejledning til novellen Polterabend

1. Forforståelse: Før eleverne læser novellen (10 minutter)

Start forløbet med at skrive "polterabend" på tavlen. Lad eleverne associere over ordet: Hvad omfatter en polterabend? Hvordan forløber en polterabend sædvanligvis? Hvad tror eleverne, at teksten handler om?

Tal om svarene på klassen.

Formål:

  • At kickstarte elevernes umiddelbare interesse for det kommende arbejde ved at give lov til at brainstorme om et lystbetonet og måske morsomt emne
  • At indstille sig på så småt at skulle i gang med undersøgelsen af den bestemte novelle ved at tilegne sig en vis forforståelse for, hvad novellen tematisk kredser omkring

2. Oplevelse: Lærers eksemplificering af, hvordan man kan sætte ord på sin første oplevelse af bestemte afsnit i novellen (10 minutter)

Nu skal du som lærer læse første del af "Polterabend" højt for eleverne (s. 81 til øverst på s. 82, til og med sætningen "(...) og Simon og Eva vidste jo godt, at der ville være en eller anden form for arrangement i dag", mens du oplever-og-tænker-højt (Think-and-Feel-Aloud).

Du må godt stoppe op i din læsning og tænke højt, men du kan også vente, til afsnittet er slut. Imellem - eller efter - oplæsning skal du fortælle eleverne, hvad du tænker om det læste og reflektere højt over dine umiddelbare oplevelser og iagttagelser i dette 'første' møde med teksten.

Formål:

  • "At fungere som en model, der tydeliggør, at det er vigtigt at forholde sig til sin egen personlige respons og sætte ord på tanker og følelser som afsæt for videre analyse" (KiDM, 2017b, s. 11).

3. Oplev og gå på opdagelse i novellen (30 minutter)

I følgende opgave skal eleverne opleve-og-tænke-højt, mens de læser novellen "Polterabend". Den ene elev læser novellen højt og tænker og føler højt, mens den anden elev noterer respons i et fælles Google Docs-dokument. De skal, ligesom du selv gjorde, stoppe op ved hvert enkelt afsnit og fortælle deres makker om, hvad de tænker og føler. Husk gerne eleverne på, at ingen respons er forkert.

Overvejelsespunkter:

  • Hvad føler du?
  • Hvad tænker du, om det du lige har læst?
  • Hvad tror du, at novellen handler om?
  • Hvordan tror du, at novellen ender?

Formål:

  • At skabe sammenhæng mellem oplevelse og analyse
  • At aktivere eleverne ved at give dem lov til at udfylde tomme pladser på helt egne præmisser uden lærerindblanding

4. Belysning/afprøvning: Prøv jeres tolkning af med hinanden (20 minutter)

Gå sammen med en anden gruppe, og lad de to elever fra hver gruppe, der har noteret respons, præsentere, hvad de har noteret. Disse to elever må nu også gerne fortælle, hvordan de tolkede historien. Eleverne taler om, hvordan tolkningerne stemmer overens og adskiller sig fra hinanden med udgangspunkt i teksten. Alle fire elever må gerne byde ind.

Formål:

  • At blive udfordret på egen tolkning
  • At få indsigt i, at der findes andre måder at tolke en tekst på
  • At lære at argumentere for egen tolkning med udgangspunkt i teksten

5. Uddybning: Grav dybere i teksten

Opgave a: Hvad handler Polterabend om? (45-60 minutter)

Eleverne skal to og to besvare følgende spørgsmål. Der samles op på klassen. Ingen svar er forkerte, men det er vigtigt, at eleverne forsøger at argumentere så overbevisende som muligt for deres påstande med udgangspunkt i teksten.

  1. Hvad fortæller Simons udseende og handlemåder om ham?
  2. Hvad fortæller vennernes handlemåder om dem?
  3. Hvad kendetegner det fysiske og sociale miljø i novellen?
  4. Hvilken effekt har det, at Polterabend har kombineret indre og ydre synsvinkel?
  5. Hvilken type fortæller er der tale om, og hvad er fortællerens rolle i forhold til de øvrige karakterer i novellen?
  6. Hvilke træk i Polterabend passer med novellegenrens typiske kendetegn?

Formål:

  • At skærpe elevernes opmærksomhed over for indhold, som kan hjælpe eleven med at afklare, hvad Polterabend egentlig handler om
  • At udpege og argumentere for relevant indhold i novellen ved at nærlæse passager
  • At dokumentere for eleverne, hvordan anvendelse af danskfaglige begreber i analytisk praksis kan være med til at 'åbne' for betydninger i en tekst og dermed udvide oplevelsen af den.

Opgave b - Bonusopgave: At arbejde særskilt med ord (15 minutter)

Eleverne skal to og to analysere sprogbrugen i novellen. Ordskyen nedenfor viser ordene i novellen. Jo større ordene er, des flere gange er de brugt i teksten. De hyppigst anvendte ord på dansk er udeladt, for ellers ville ord som "og", "på" og "at" fylde mest:

Ved at kigge på de ord, der er størst, skal eleverne overveje, hvorfor netop de ord er store.

Saml op på klassen.

PS: Denne opgave kunne i højere grad fastholde elevernes aktivitetsniveau, hvis de selv fik lov til at lave ordskyen og derefter besvare opgaven.

Formål:

  • At give eleverne en forståelse for, hvad ordvalg og ordvalgsfrekvens har af betydning for en given tekst
  • Fælles fokusering

6. Fortolkning af teksten (20 minutter)

Eleverne skal forestille sig, at Simons ven Jesper modtager en sms fra Simons kæreste Eva, hvor hun skriver følgende:

Eleverne skal nu to og to opdigte Jespers svar til Eva og sende sms'en til lærerens tlf.nr. De må gerne bruge emojis og andre symboler. Derefter skal de vise sms'en til en anden gruppe, og begrunde, hvorfor de skrev den sms, de gjorde.

Formål:

  • At udfylde en tom plads: Hvad er der sket med Simon? Vælger Jesper at fortælle sandheden? osv.
  • At fastholde elevernes interesse for forløbet og ved at lade dem digte med og give plads til brug af deres viden om kommunikation pr. sms (herunder brug af sms-sprog)

Her er eksempler på nogle af elevernes sms'er:

7. Perspektivering (20 minutter)

a. Hvad ville du gøre?

Eleverne skal reflektere over og derefter give deres bud på følgende spørgsmål:

  1. Hvad ville du have gjort, hvis du var i Simons situation?
  2. Hvad ville du have gjort, hvis du var jeg-fortællerens situation.
  3. Hvis du har oplevet noget lignende eller kan relatere til novellen på en anden måde, må du meget gerne byde ind med dine egne erfaringer.

b. Perspektivering til i dag

Eleverne skal reflektere over og derefter give deres bud på, hvordan "Polterabend" kan siges at være relevant i dag?

Formål:

  • At perspektivere teksten til eleven selv og dennes livsverden, herunder elevens personlige erfaringer med et eksistentielt emne som kærlighed, så hun tilegner sig eller får bekræftet en forståelse for, at også litterære, opdigtede tekster i visse tilfælde kan bidrage til en udvidet forståelse af en læsers egen livssituation.
  • At perspektivere teksten til samfundet/omverdenen, så eleverne tilegner sig eller får bekræftet en forståelse for, at også litterære, opdigtede tekster i visse tilfælde kan bidrage til en udvidet forståelse af det samfund/den omverden, en læser er en del af.

c. Bonusopgave: Kreativ udfoldelse (30-60 minutter)

Eleverne skal lave en kreativ udfoldelse af deres tolkning af "Polterabend". De har følgende valgmuligheder at vælge mellem:

  • At digte videre på novellen:

    • Hvad sker der med vennerne?
    • Hvad sker der med jeg-fortælleren?
    • Hvordan reagerer Eva, når hun finder ud af, hvad der er sket?
    • Osv. (læreren kan formulere flere konkrete spørgsmål eller bede eleven selv finde på to eller tre flere spørgsmål).

  • At gendigte slutningen på novellen. Hvordan kunne novellen i stedet have sluttet?
  • At tegne en forside til novellen
  • Andet, såfremt du som lærer accepterer elevens selvstændige forslag til kreativ udfoldelse

Formål:

  • At fastholde elevens aktivitetsniveau
  • At motivere eleven ved at give plads til at 'lege' med at digte selv eller på anden måde udfolde sig kreativt og skabende
  • At synliggøre, hvordan litteratur kan inspirere til anden form for kommunikation og kreativ udfoldelse

Til toppen

Lærervejledning til novellen NETTO og fakta

1. Forforståelse: Før du læser novellen (10 minutter)

Start forløbet med at skrive "NETTO og fakta" på tavlen. Lad eleverne associere over ordet: Hvilke betydninger gemmer der sig bag disse ord? Kan det forstås på flere måder? Hvad tror eleverne, at teksten handler om?

Tal om svarene på klassen.

Formål:

  • At signalere fra starten, at dette forløb fordrer elevernes medvirken for at blive en god og lærerig oplevelse, ved at de fra første færd skal deltage aktivt
  • At indstille sig på så småt at skulle i gang med undersøgelsen af den bestemte novelle ved at tilegne sig en vis forforståelse for, at novellen - ligesom titlen - arbejder med dobbelt- eller flertydighed

2. Oplev og gå på opdagelse (hjemme)

Eleverne skal læse novellen hjemme. Mens de læser, skal de skrive de ting ned, som hovedpersonen Jesper Nielsen er utilfreds med. Derudover skal de også bemærke, hvad der karakteriserer Jesper Nielsen og Christoffer.

Formål:

  • At få kendskab til novellen
  • At forberede eleverne på hvilke fokuspunkter, der forekommer i nogle af de kommende opgaver. Dermed stilladseres arbejdet med novellen også for eleverne, da ovenstående fokuspunkter er nogle af novellens styrende træk, som bør behandles.

3. Opdagelse (30 minutter)

a. Forståelser af talemåder

Novellen indeholder flere talemåder. Derfor skal eleverne tænke over, hvad de tror, der menes med følgende, samt hvorfor disse anvendes i den pågældende kontekst:

  • "Vi fødes som originaliser og dør som kopier" (s. 172).
  • "Kun døde fisk flyder med strømmen" (s. 180).
  • Sidste linje i novellen

Derefter skal de tale om, hvad de tror, der menes med den sidste sætning i novellen: "Der er kraftedeme meget sand i Sahara". Hvad er sandet og Sahara udtryk for? Skal det tolkes positivt eller negativt?

Formål:

  • At dykke længere ned i novellen for at opnå en udvidet forståelse
  • At opnå kendskab til forskellige talemåder og deres betydning

4. Belysning/afprøvning: Prøv jeres tolkning af med hinanden (20 minutter)

Eleverne skal nu finde sammen fire og fire.

a. Forståelser af talemåderne

Eleverne skal nu præsentere deres forståelser af de to ovenstående talemåder. De skal forholde sig undersøgende til det hinanden siger, lytte aktivt og gå i dialog med hinanden om deres forståelser. De behøver ikke nødvendigvis at nå til fuld enighed om, hvad talemåderne er udtryk for, og hvorfor de bruges i den pågældende kontekst.

De to talemåder:

  • "Vi fødes som originaliser og dør som kopier" (s. 172).
  • "Kun døde fisk flyder med strømmen" (s. 180).

b. Sidste linje i novellen

Eleverne skal nu, på baggrund af deres forståelse af den sidste linje i novellen, lave samme øvelse som ovenstående

Sidste linje:

  • "Der er kraftedeme meget sand i Sahara"

Formål:

  • At blive udfordret på egen tolkning
  • At få indsigt i, at der findes andre måder at tolke en tekst på
  • At lære at argumentere for egen tolkning med udgangspunkt i teksten

5. Uddybning: Selvvalgt opgave - Kronik eller fiktiv Instagram-profil (30-60 minutter)

Eleverne skal vælge, om de vil skrive en kort kronik om et af de emner, som Jesper Nielsen er utilfreds med i samfundet eller oprette en fiktiv Instagram-profil til enten Jesper Nielsen eller Christoffer.

Hvis firemandsgrupperne ikke ønsker at lave samme opgave, må de gerne danne nye grupper. Grupperne skal bestå af 2-4 elever.

Kronik:

Grupperne skal tale om, hvad de hver især har noteret hjemme, at Jesper Nielsen er utilfreds med i samfundet. Derefter skal de udvælge et tema, som de gerne vil arbejde videre med.

Herefter skal de skrive en kort kronik, hvor de forestiller sig, at de er Jesper Nielsen. I kronikken skal de:

  1. Beskrive en konkret situation, hvor temaet er omdrejningspunktet
  2. Undre sig og sætte spørgsmålstegn ved temaet
  3. Udtrykke synspunkter og anderledes måder at opfatte temaet på
  4. Komme med løsningsforslag

Kronikken må gerne indeholde tegninger eller billeder.

Instagram-profil:

Grupperne skal vælge, om de vil lave Jesper Nielsens eller Christoffers fiktive Instagram-profil.

Profilen skal bestå af opslag i form af billeder (eller videoer), som tydeliggør, hvem karakteren er som person. Opslagene skal også gerne belyse karakterens syn på samfundet og sit eget liv.

Grupperne må gerne både tage billeder selv og finde billeder på nettet.

Formål:

  • At arbejde kreativt med novellen og derved få nye indsigter i denne
  • At opnå større indsigt i, hvem Jesper eller Christoffer er som person
  • At have mulighed for at illustrere egen tolkning

Ingen elever valgte at skrive en kronik, men her vises eksempler på billeder fra Jesper Nielsens Instagram-profil:

6. Perspektivering (30-60 minutter)

Hvorvidt der findes egentlige fattige i Danmark, er der uenighed om i befolkningen. Den ene halvdel af klassen skal læse artikel 1a og 1b, mens den anden halvdel skal læse artikel 2a og 2b (se links til artiklerne nedenfor).

Eleverne skal herefter lave en kort og mundtlig argumentationsanalyse, hvor de finder påstand, belæg og hjemmel for synspunkterne i artiklen. Efterfølgende mødes hele klassen i en debat om fattigdom, som tager udgangspunkt i artiklerne. Til slut skal de vurdere, hvilke argumenter der er overbevisende, og hvilke der er mindre overbevisende.

Artikler, der taler for, at der findes egentlige fattige i Danmark:

  • Artikel 1a: "Fattige kontanthjælpsmodtagere får ikke råd til medicin, fordi andre i verden har det dårligere". kortlink.dk/wn7s
  • Artikel 1b: "De fattige er blevet fattigere, og vi taler grimmere om dem". kortlink.dk/248hm

Artikler, der taler imod, at der findes egentlige fattige i Danmark:

  • Artikel 2a: "Minister: Folk på kontanthjælp er jo ikke fattige". kortlink.dk/wp5b
  • Artikel 2b: "Vi har luksus her i Danmark: Fattige har 117.000 kroner at leve for". kortlink.dk/wp5m

Formål:

  • At perspektivere teksten til samfundet
  • At tilegne sig indsigt i, at en vurdering af, om der findes fattige i Danmark, er en værdipolitisk diskussion
  • At få en fornemmelse af, hvordan det aktuelt står til med Danmarks fattigste

Til toppen

De sidste to lektioner

Ved andensidste lektion fik eleverne mulighed for at arbejde kreativt med en af Jan Sonnergaards noveller fra Radiator, som de selv valgte. Tre af grupperne valgte at arbejde med én af de noveller, vi havde arbejdet med i klassen, mens de to resterende grupper valgte at læse og arbejde med en ny. Jeg gav i den forbindelse grupperne forslag til, hvordan de kunne udfolde deres valgte novelle kreativt, hvilket fire af grupperne valgte at lade sig inspirere af, mens den sidste gruppe valgte at tænke i andre baner. Ved sidste lektion fremlagde grupperne deres kreative arbejde, hvilket resulterede i følgende produkter:

  • En book-trailer til Radiator
  • Et fiktivt interview med Jesper Nielsen
  • Et fiktivt interview med hovedpersonen i Fallit
  • Et digt, der remedierer handlingen i NETTO og fakta
  • En planche med billeder af, hvordan de forestiller sig, at hovedpersonen i Sex føler gennem novellen

Til toppen

Til toppen

Glossary

Tomme pladser

En tom plads  er et sted i en tekst, hvor modtageren (fx læseren af en skønlitterær tekst) selv skal fortolke sig frem til, hvad betydningen er.

metodebogen.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2020 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-1-8 | Kontakt