Vi har valgt at analysere Prins Hvidbjørn, fordi vi - som nævnt ovenfor - ser det som et moderne eventyr. Eventyrets kærlighedste­matik er jo nærmest eviggyldigt, om man så må sige; men dets pro­blembehandling er af speciel interesse i dag, hvor kønnenes forhold til hinanden er under heftig debat. Man kan forestille sig, at eventyret må appellere til unge i puberteten, som er i en hurtig udviklings- og løsrivelsesproces, der er sat i gang af kønsmodningen og den deraf føl­gende optagethed af seksualitet og kærlighed.

De analytiske og metodiske greb vi har anvendt, er betinget af øn­sket om en moderne og læserrelevant tolkning. Vi er optaget af, hvad eventyret umiddelbart kan sige mennesker i dag, og hvori dets fascina­tionskraft består. Derfor har vi undladt at inddrage historisk præ­gede forhold som tilblivelsestidspunkt og -steder, og vi henviser heller ikke til parallelle eller beslægtede eventyr. Den græske Amor og Psyke-myte ville have været nærliggende at referere til, ligeledes den norske variant af eventyret Kvitebjørn Kong Valomo. Når vi afstår herfra, undgår vi samtidig at tolke den ene historie med den an­den, det ene eventyrelement med det andet.

Prins Hvidbjørn virker meget stærkt i sin knappe form og med sine tydelige billeder, i modsætning til den norske variant, der er me­get længere og med udpenslede beskrivelser. Umiddelbart kunne det sidste synes en fordel for en moderne læser, men er det efter vores opfattelse ikke.

Prins Hvidbjørns form tillader de symbolsk ladede situationer at træde stærkt frem, hvorimod Kong Valomo er langt mere fortolkende og begrænsende med sin detaljerigdom. Prins Hvidbjørn danner i modsætning hertil grundlag for læsernes med- fantaseren, hvilket er afgørende for om den ubevidste bearbejdning kan finde sted. Den enkelte kan tilegne sig de symbolske elementer og situationer og forme dem efter behag. Således kan man forestille sig, at eventyrets højdepunkter vil appellere til aktive medforestillinger - prinsessen, der tænder lyset og ser prinsen, er f.eks. det forestillings­billede, der har talt så stærkt til vores fantasi, at det har dannet det grundlæggende akkompagnement til forførelses- og forløsningsaf­snittet i denne artikel.

Psykoanalysen har været det håndgreb, der har hjulpet os med at 'åbne' teksten, og formulere vores tanker om den. Vi håber at have demonstreret, at det kan lade sig gøre at anvende den rimeligt var­somt, og at den med teorien om symbolsprogets virkning i det ube­vidste godtgør, at eventyret handler om noget der gælder for os - her og nu - selvom de er opstået for længe siden.