En sociologisk læsning af Tjenesten hos bjergmanden (AT 1000 ff). Af Martin Jørgensen (f. 1943), cand.mag. i dansk og kristendom. Tidligere ansat ved Marselisborg Seminarium. Artiklen blev oprindelig bragt i Peter Lykke-Olsen og Ole Pedersen: Folkeeventyr - Fascination og pædagogik, 1987 (1982).
Martin Jørgensen har udgivet en række fagbøger om pædagogik og didaktik, bl.a. som redaktør af Videre i teksten - litteraturpædagogiske positioner og muligheder, Hans Reitzel 2015 (2012), medredaktør for bogen Vejledning - Teori og praksis, der er henvendt til lærere, lærerstuderende og vejledere, KVAN 2014, bogen Tæt på sprog - håndbog i dansk sprog og sprogdidaktik, som han skrev sammen med Johannes Fibiger, Hans Reitzel 2014, og Tæt på litteratur - analyse og didaktik, en lærebog i litteraturanalyse, Academica 2012 (2010).

Martin Jørgensen anvender som styrende princip for sin analyse af Tjenesten hos bjergmanden en litteratursociologisk metode, idet han til stadighed overvejer sam­spillet mellem samfund, tekst og tekstbruger.

Dette samspil perspektiveres på mange niveauer: Eventyret anskues i forhold til:

• sine oprindelige brugere, den forkuede bon­dealmue
• nutidige brugere, såvel oplæser som børn
• en af eventyrets samtidige: Christian Christensen, som man møder i dennes erindringer "Bondeknold og rabarberdreng"
• andre nutidige bevidsthedsprodukter - bl.a. en svenskerlandskamp.

Sammen­fattende overvejes det, på hvilke forskellige måder vi i dag kan bruge folkeeventyr.

En spændende diskussion omkring eventyrgenren er den litteratursociologiske: hvem læser og har læst eventyr, og hvilket udbytte har de fået af det? Når den oprindelige bruger af eventyrene, det jævne menneske i fortidens bondesamfund, fik dem fortalt eller selv fortalte dem, fik det da oplevelser og bevidst­hed, som satte det i stand til bedre at opleve i det givne samfund? Blev dét tilpasset og passivt af "eventyrforbruget", eller fik det energi og mod på at leve på en måde, som ikke var slet og ret i overensstemmelse med de givne vilkår? Når den senere eventyrbruger, barnet i det moderne industrisamfund, identificerer sig med eventyrverdenen, betyder det da en flugt fra virkeligheden, eller finder der ved denne lejlighed en formidling af værdier sted, som gør barnet stærkt og mere livsdueligt?

Denne problemstilling vil jeg forsøge at belyse konkret ud fra even­tyret Tjenesten hos bjergmanden. Med konkret mener jeg, at jeg vil tage udgangspunkt i en analyse af dette eventyr.

Jeg vil dernæst sætte analysen i forhold til min egen følelsesmæssige dragning (fascination) af det.

Jeg vil også udnytte mine erfaringer med, hvordan det kon­krete eventyr virker på børn, og jeg vil endelig sætte disse ting i for­hold til nogle hypoteser omkring forholdet mellem tekst og bruger.

Disse hypoteser vil jeg forlænge med semiologiske overvejelser, som også indbefatter forholdet mellem tekst og bruger, men endnu mere er optaget af forskellige teksters forhold til hinanden, deres indbyrdes dialog.

Denne noget abstrakte problemstilling vil jeg endelig prøve at få ned på jorden ved at inddrage et udpluk fra Christian Christensens Bondeknold og rabarberdreng, som hvad angår fortalt tid, er næsten samtidig med den aktuelle eventyrversions nedskrivnings­tidspunkt - slutningen af sidste århundrede.