Metafor

En metafor kan i denne kan i denne sammenhæng også kaldes et sprogligt billede.

En tekst kan anskueliggøre noget ved sammenligning med noget andet:

Han nød en symfoni, lige så ubesværet som vi andre nød en kop kaffe.

Et sprogligt billede er en tilsvarende anskueliggørelse, som blot ikke (med ordene 'som', 'ligesom', 'somom') fremtræder som sammenlig­ning:

Det er uforsvarligt at tie i en spilkogende verden, hvor fløjte efter fløjte forstummer. (Benny Andersen).

Det fremgår af sammenhængen, at ordet 'spilkogende' og udsagnet om fløjterne, der forstummer, må forstås billedligt, med overført betydning.

Det sproglige billede kan være mindre iøjnefaldende:

En skrigende farve.

Et billedligt udtryk, der er blevet almindelig talemåde, så billedvirkningen er borte, kaldes en død metafor:

Jeg er helt flad.

Billede og sammenligning kan blandes:

Han drak en symfoni,
som vi andre drak kaffe,
endda uden at røre rundt. (Benny Andersen).

Sproglige billeder opstår ved planbrud. Der tales på to planer. De kan som regel klart udpeges som et billedplan og et realplan.

F.eks. er der i den allerede nævnte sætning: Det er uforsvarligt at tie i en spilkogende verden, hvor fløjte efter fløjte forstummer, tale om at tie eller ikke tie i verden. Det er realplanet.

Billedplanet er noget med en kedel, der koger, og nogle kedelfløjter, der ikke blæser alarm.

Et litterært symbol ligner et sprogligt billede, men adskiller sig ved yderligere at opfylde to krav: Det er genkommende over hele teksten eller et større tekstafsnit.

Et symbol har fuld betydning på begge planer. Med det menes, at en tekst fx kunne handle om en person, som i et parforhold med skiftende held søgte at give den anden part mulighed for at leve og trives. Og personen kunne i sin fritid være passioneret rosendyrker. Og det kunne via sproglige signaler i teksten være antydet, at det, som i teksten blev sagt om, hvorfor roserne undertiden blomstrede rigt og undertiden ikke, skulle læses med overført betydning, gældende for parforholdet. I så fald ville roserne være litterært symbol.

Et billedligt udtryk kunne tale om 'kindens rose'. I sådan et tilfælde er rosen ikke et symbol, men et sprogligt billede eller en metafor. Kinden er reel, som det der beskrives. Derimod er der ingen bogstavelig rose tilstede. Den er kun anvendt billedligt/metaforisk for rødmen på kinden.

Til toppen

metodebogen.dk | ISBN 978-87-998642-1-8 | © Jørn Ingemann Knudsen (redaktør og ansvarshavende) og forfatterne 2024 | Kontakt